Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - udvidet høring
Oprettet:
12. november 2013
Svarnummer:
38
Indsendt af
Tine Møller
Postnr.
2400
By
København NV
Høringssvar
Jeg er imod forslaget om at bygge dagligvarecenter og ungdomsboliger.
Der er utrolig mange begrundelser til at dette byggeri ikke skal finde sted (og er der egentlig nogle for?), men her er blot listet nogle få:
1) Størrelsen på byggeriet passer ikke ind til kvarteret eller de nuværende bygninger og det vil blive en enorm klods der vil tårne højt op over alting.
2) Min lejlighed har udsigt til der hvor byggeriet skal være, så jeg vil få forringet min udsigt og derved få en forringelse af værdien på min lejlighed.
3) Inden for 100 meter ligger der 7/11, SuperBest, Irma, DøgnNetto, lokal fiskemand og en lokal "kiosk" med lækre specialiteter - hvor skal kunderne til en Fakta komme fra og mangler man indkøbsmuligheder - NEJ.
4) De omkringliggende gader er ikke egnet til lastbiler eller ekstra kørsel til/fra Fakta.
5) Man vil sikkert tilstræbe at levere varer til Fakta om natten/tidlig morgen, men man kan ikke undgå at ramme tidspunkter med store lastbiler der blokerer/bakker rundt på meget trafikerede tidspunkter af døgnet og vil spærre vejene.
Jeg tror desværre ikke, at lige meget hvor mange eller hvor højt vi råber op, at vi kan forhindre dette byggeri - jeg er bange for, at denne udvidede høring blot er en formalitetssag, men hvor vil jeg ønske at man vil høre på os der bor i området og ikke ønsker dette byggeri.
Lad være med at lave dette byggeri - det ødelægger lokalområdet. Tag herhen og se/oplev det selv - her er skønt uden store klodser af bygninger!