Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 20. april 2015
Svarnummer:
90

Indsendt af

Tina Bruun Clausen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er som mange mange andre forældre på Islands Brygge dybt frustreret over, at vores lokale politikere ikke lytter til vælgerne. Et fritidshjem med over 500 børn? Er det virkelig det eneste tilbud, der skal være til skolebørnene i indskolingen? Eller befinder vi os i Sovjetunionen i 1954? Prøv at forstille jer hverdagen for et seksårigt barn på Skolen på Islands Brygge : Skole fra 8-13:30 (nogle dage til kl 14:00) på en af Danmarks allerstørste skoler i en klasse med 27-28 elever. Derefter over på den anden side af gangen sammen med 500 andre børn. Og det er det endda det mest optimistiske scenarie, for mon ikke udvidelsen af Skibet kommer til at betyde, at man kommer til at bruge mange af klasselokalerne efter skoletid? Dvs at børnene reelt risikerer at tilbringe hele dagen i de samme lokaler. Det kan umuligt være godt for børnenes læring og trivsel, lige meget om vi taler om gennemsnitlige børn eller børn med særlige behov. Og trives ens barn ikke i disse stressende rammer, har man to valg: At den ene forælder går hjemme i en årrække, eller at man flytter sit barn til en privatskole. Første løsning er kun en økonomisk mulighed for de færreste. Anden løsning ville måske kunne lade sig gøre for flere, men vi er mange som synes, at det er vigtigt at bevare folkeskolen, hvor børnene møder børn fra alle grupper i samfundet, og hvor børnene danner venskaber med børn fra lokalområdet. Så jeg håber virkelig, at politikerne vil besinde sig og bevare mangfoldigheden af fritidshjem på Islands Brygge.