Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
15. april 2015
Svarnummer:
64
Indsendt af
Susanne Odgaard
Virksomhed / organisation
Angående Børnehuset Vor Frue
Postnr.
1263
By
København K
Høringssvar
Angående Børnehuset Vor Frue
Det er kommet os for øre, at I overvejer at ophæve integrationselementet i Børnehuset Vor Frue. Det er vi lodret uenige i. Vores to børn på 3 og 6 år går i børnehaven og fortsætter ikke i fritidshjemmet (da de skal gå på den Classenske skole). Men til trods for det ønsker vi, at Børnehuset Vor Frue forbliver integreret pga. følgende:
1. Mange forældre/familier er tilknyttet institutionen i mange år, hvilket giver en stor ro og stabilitet for alle omkring institutionen.
2. I institutionen går mange udlændinge, som kommer til landet uden at kunne tale dansk. Det er vigtigt for dem, at der er ro på, og at børnene kan blive i samme institution gennem mange år.
3. Vores ældste som skal i skole efter sommerferien får meget ud af at være omgivet af børn som er startet i skolen. Hun suger erfaring med at gå i skole gennem fritidsbørnene, som har modnet hende meget ifht. selv at starte i skole.
4. Vi mærker et super godt samarbejde mellem personalet i børnehaven og på fritidshjemmet, som desuden inspirerer hinanden på kryds og tværs.
5. Det er vores opfattelse, at børnene har masser at lære af børn, som er meget ældre og yngre end dem selv, når det foregår i så trygge rammer med så lille en institution som i Børnehuset Vor Frue.
På baggrund af dette håber vi, at I vil lade Børnehuset Vor Frue forblive en integreret institution.