Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
1. maj 2015
Svarnummer:
951
Indsendt af
Sarah Riese
Postnr.
1370
By
København K
Høringssvar
Jeg henviser til kommunalplanen vedr. fremtidens fritidstilbud vedr. Sølvgade skole
Jeg indstiller de behandlende udvalg til at bevare fritidshjemmet Dronen som fritidshjemsinstitution for Sølvgade skole. Dronen er et veletableret fritidshjem med fantastiske faciliteter, beliggende med fantastisk udsigt og himmelsyn og et skønt ude-areal hvor børnene kan udfolde sig og udvikle sig optimalt. Fritidshjemmet Dronen er drevet af ildsjæle, der virkelig brænder for deres arbejde, og for ungerne. Det lyser langt væk, at hele institutionen, inklusive den underliggende fritidsklub, junior og ungdomsklub har opbygget et fantastisk samarbejde, og det er meget trygt for børnene.
Samtidig ligger der i den tæthed der er mellem fritidshjem og klubberne, at overgangen fra fritidhjem til klub bliver en naturlig og let proces for børnene.
Personligt forstår jeg slet ikke, at man overhovedet kan overveje at røre ved så fantastisk og velfungerende en institution. Sats på det der fungerer!
Venlig hilsen
Sarah Riese