Oprettet: 20. juni 2014
Svarnummer:
6

Indsendt af

René Benjamin Hansen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Mit bedste og mest konstruktive bud ville være, efter at Kongens Enghave Brygge lokalplanen er blevet kendt ugyldig af Nartur- og miljøklagenævnet, at bevare graffitimuren. Københavns mest besøgte graffitisted på Kongens Enghave Brygge. Det vil være en historisk bummert at rive det 170 meter lange værk "Evolutionen", af Ulrik Schiødt, ned. Muren, der dagligt besøges af turister, graffitkunstnere og københavnere. Når nu der skal være ny høringsperiode med "Kongens Enghave Brygge", så er chancen for at få reddet, ikke bare et stykke graffiti historie, men også et stykke havnehistorie og udvikle et kreativt byrum for graffitimalere langs havnen. Der er ligeledes rigeligt med plads til at kunne lave åbne rekreative områder, både inden for og uden for muren. Alle disse værdier efterlyses i Københavns Kommunes egen nye vision "En havn af muligheder". Da det jo er By & Havn, der ejer området, og jeg går ud fra at de bakker op omkring visionen, er her en oplagt chance for at bevare et stykke historie og eventuelt udvikle området, så det kunne blive endnu mere kreativt. Sådan et område kunne integreres i det forestående byggeri på Enghave Brygge, give området et løft og bevare noget af det gamle Københavns havn.