Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Provstevej tillæg 2 - lokalplan 261-2
Oprettet:
25. oktober 2015
Svarnummer:
91
Indsendt af
Oliver Holm
Postnr.
4000
By
Roskilde
Høringssvar
Ang. høring: Provstevej tillæg 2 - lokalplanforslag.
Jeg modsætter mig på det kraftigste og mest indtrængende lokalplantillægget med sagsnr: 2015-0197818.
Ifølge grundloven er der trosfrihed i Danmark, også for islam. Men en trosfrihed, der tillader modkulturer som islam, har vi ikke. Grundlovens paragraf om trosfrihed er betinget af, at religionen er af en sådan beskaffenhed, at der 'intet læres, som strider mod sædeligheden og den offentlige orden' (jf. § 67). Hvis der i en moske læres om mistillid til demokratiet, foragt for anderledes troende og homoseksuelle, tilladelse til at slå dem ihjel osv., så kan moskeen ikke komme ind under den betingede religionsfrihed.
Påstanden om forenelighed kan modbevises empirisk, fordi stormoskeer giver anledning til uroligheder over alt i Europa. Finsbury-moskéen i London er ét eksempel, stormoskeen i Malmø et andet. Men også mindre moskéer volder problemer. En politirapport i England viste således, at næsten halvdelen af Storbritanniens ca. 1350 moskeer styres af de samme ideologiske kræfter, som var kilde til Taliban. At det går så galt hænger ikke mindst sammen med, at muslimerne er splittet på kryds og tværs pga. nationalitet, etnicitet (stammer), klaner og islamiske trosretninger, der overordnet kan være shia eller sunni, men underordnet kan være moderate som mange steder i Tyrkiet, eller dybt rabiate som overalt i Saudi Arabien. Jeg siger nej tak til stormoskeer, fordi islam ikke bare er en religion som kristendom, buddhisme eller hinduisme, men desuden et politisk og socialt system og regelsæt, som gennemsyrer alle dele af hverdagslivet. Denne lovpakke kan man som praktiserende muslim ikke unddrage sig, for en muslim skal leve i overensstemmelse med forskrifterne i Koranen uden kritiske spørgsmålstegn. Mange muslimer vælger selvfølgelig at være kulturmuslimer, ligesom jeg er kulturkristen, og så går naboskabet fint. Problemet er imidlertid ’bare’ lige, at en selvstændigt og kritisk tænkende muslim af fundamentalisterne bliver regnet for vantro og frafalden, hvilket er forbudt iflg. sharia.
Derfor, i al korthed, nej til yderligere islamisering i form af stormoskeer.