Oprettet: 19. februar 2010
Svarnummer:
26

Indsendt af

Ole Munk

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

DET VAR PÅ TIDE. : ) Kampen for de bløde trafikanter har konkret stået på siden midten af 1970erne. Nu er der lagt et strategiforslag på bordet fra KKs Plan og Arkitektur. Et forslag, der for første gang inddrager Christianshavn. Enhver kan se, at problemerne med afvikling af den tunge trafik er voksende på Christianshavn. Her er for en gangs skyld nu en plan, der ikke blot maser flere kørespor ned i den eksisterende topografi. Forslaget er glimrende og med et tilpas stort momentum til, at det kan initiere en forandring. Arkitekt (prof.emeritus) Ole Thomasens gågade vakte i 1960erne også vildt raseri, bestyrtelse og hovedrysten. Dengang var det stort set samtlige butikindehavere i strøggaderne, der mente, at døden og det der var værre, stod for døren. Dengang havde man IKKE løst de trafikale problemer med varetilkørsel og parkering og tak for det, når man ser, hvordan dette er løst i en række provinsbyer. På Christianshavn er der i det foreliggende oplæg taget meget vidtgående hensyn uden at der er givet køb på idegrundlaget. Det er flot. På trods af dette kan man læse en indigneret protest fra bl.a. en -af alle- almennyttig boligforening (Lejerbo). Forsimplingen i den almene boligsektors haleslæb er komplet. Mvh. Ole Munk