Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Legalisering af hash
Oprettet:
12. november 2009
Svarnummer:
44
Indsendt af
Nikolaj Bøgild Kristensen
Postnr.
4700
By
Næstved
Høringssvar
Lad mig lige starte med at sige at jeg synes det er helt forkasteligt at det overhovedet er kommet på tale.
Dét at man har en tanke om at en legalisering af hash vil medføre at bandemiljøet vil udryddes, er nærmere en naiv, godtroende tanke. Jeg kender personligt nogle af de mennesker der sælger hash til hverdag, og nærmest kan leve af det, og på den anden side så kender jeg også, og har mødt, rigtig mange af de typer der kommer for at købe den.
Jeg har ikke den fjerneste forestilling om at en legalisering vil fjerne bandemiljøet, skyderierne eller kampene mellem banderne, på nogen som helst måde.
Hvis vi fjerner hash fra det illegale marked, så vil bandemedlemmerne jo ikke bare sætte sig ned og tænke "Nå, så vil jeg være tømre" i stedet for.
Under høringen blev der sagt at de penge staten ville tjene på legaliseringen, kunne man bruge på behandling af misbrugere. Er det ikke at fange folk i en ond cirkel? Med den ene hånd vinker man folk ind fra gaden, og siger "ryg herinde!" Mens man samtidigt står og tilbyder hjælp til at stoppe? Jeg kan ikke få det til at hænge sammen. Samtidig synes jeg også det er utroligt paradoksalt at sætte folk til at bevogte de omtalte hashmarker, hvor man skal dyrke denne.
Som nævnt før, så er forbuget af extacy steget med over 3000% i Holland, efter indføringen af CoffeeShops. Der kan man se at man hvertfald har fjernet det mystiske omkring hash, men man har samtidigt også givet grundlag for at begynde at sælge illegale extacypiller? - Hvis udbuddet er der, så kan jeg love jer for at rockerne og banderne skifter taktik og begynder at sælge piller, og slås over det, og skal vi så til at oprette steder man kan købe piller?
Dét med at alkohol og hash er på ligefod, det er også noget man siger hvis man aldrig har ahft med hash at gøre, eller hvis man kun har med hash at gøre. Hash er stærkt vanedannende, hvorimod alkohol ikke fanger en ligeså meget. hash er vanvittigt vanedannende, sløvende, hukkommelsessvækkende og inden man ved af det er man misbruger. Der var visse mennesker til stede ved høringen som sikkert ville fortælle mig et utal af gange at hash er det gode, men hvis jeg ikke har ret, så til dem: prøv at stop med at ryge? - Dér kan man få at se hvor meget det fylder i ens hverdag.
Til høringen blev der snakket om at lave et forsøg i nogle dele af københavn. Det er jo endnu en ulogisk tankegang?
Lad mig sætte det i en situation:
Jeg går på en gade med en "CoffeeShop" og bliver her stoppet af politiet og visiteret, jeg har lige været på coffeeshop, og købt mit hash. Skal jeg så vise et rødt kort eller noget, som siger til politiet at jeg har lov til at have det på mig, mens de på den anden side af blokken, får overrakt en bøde for besiddelse?
Iøvrigt tror jeg ikke man ville kunne finde mennesker der ville arbejde i sådan en coffeeshop. Hvis folk kan bryde ind på en kaserne efter våben, så kan der også brydes ind i en coffeeshop efter hash.
Jeg synes virkelig at man burde overveje de ret åbnelyste dårlige sider af denne idé, og jo jeg har også set det fra den side der siger god for det, men jeg kan ikke få det til at passe sammen?
Til høringen