Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 25. marts 2015
Svarnummer:
11

Indsendt af

Mikkel Blaabjerg Poulsen

Postnr.

2000

By

København

Høringssvar

Jeg skriver på vegne af en lang række mennesker, jeg kender, der har børn i institutioner på Island Brygge. Det drejer sig om Krudtuglen, Skibet og Bryggehuset Jeg selv er bosiddende i Frederiksberg Kommune, men de har bedt mig hjælpe om at formulere dette brev efter flere samtaler. Jeg arbejdede selv i en årrække, mens jeg læste som medarbejder i flere børnehaver og fritidshjem og har prøvet at være ansat i både små og store institutioner. Den bekymring alle forældre deler, og som jeg deler med dem, er meget reel og ligetil: For store institutioner er dårlige for børnenes trivsel. Pædagoger og andre ansatte har selvfølgelig svære ved at skabe nærvær, tæthed og overblik over børnene i store institutioner, børnene bliver udsat for væsentligt højere og stressende lydniveauer, skal overskue en større verden, og har svære ved at danne de tætte og udviklende relationer til andre børn og voksne i en stor flok. Der er mere drøn på, og det er svære at spotte det enkelte barns sær behov. Det går simpelthen ud over de små mennesker, hvis man nedlægger de nuværende institutioner, for at samle børnene på færre m2 i et større antal. Bekymringen bakkes også op af en forskningsrapport, som I sikkert allerede på nuværende tidspunkt kender til af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/27/134850.htm Heri konkluderes det også, at det især er udsatte børn der kommer til at lide ekstra. Der er i disse år på mange områder sket en centralisering, rationalisering og effektivisering på en række fritidstilbud, og vi er godt som borgere, forældre, venner til andre forældre klar over, at der ikke er ubegrænsede kommunale midler, og at man bliver nød til at spare og tænke klogt flere steder. Men der er ikke altid god økonomi i at forringe kvaliteten i tilbuddene. Det kan man se på en lang række statslige og kommunale tilbud. De økonomiske konsekvenser på sigt, af ikke at få samlet børn op i tide - som netop fritidhjemmene kan være med til - kan i længden vise sig at være dyrere for Københavns Kommune i en lang række andre instanser. Børn skal ikke stues sammen som kvæg i stordrift. Børn har krav på nærvær. Derfor håber vi alle, at I vil genoverveje jeres nedlægninger. På vegne af forældre fra Islands Brygge, Mikkel Blaabjerg Poulsen