Høringssvar vedrørende Legalisering af hash

Først tak for spændende indlæg ved høringen i går i Kulturhuset. Cepos chefjuristens indlæg er jo besnærende, fri vilje, eget ansvar for egne handlinger......men er den type af samfund ikke en utopi? Eller betyder det at de psykisk syge selv er ansvarlige for deres handlinger, at misbrugerne "bare" kunne gøre noget andet, at de kriminelle unge skal tage sig sammen? Mennesker er ikke altid i stand til at tilbyde deres børn "det der skal til" således, at barnet bliver i stand til at håndtere svære emotionelle tilstande, at de opnår tilstrækkelig følelse af identitet og selvværd eller at forældrene formår at skabe rammer og strukturer som barnet eller den unge kan fungere i og genskabe i eget voksenliv, således at det i sidste ende kan imødekomme samfundets krav, og træffe selvstændige "frie" valg, være herre i eget liv og tage ansvar for egne handlinger. Ser vi på tvangsfjernelser, bistandshjælp, regionale sygehuse, så er dette vel det endelige bevis på, at der er behov for hjælpeforanstaltning i f.t. samfundets "svageste"...ja faktisk os alle sammen. Som moderne mennesker har vi oplevelse af, at det er en menneskeret, selv at kunne tage stilling til, hvad der er godt og dårligt, og træffe frie valg, men alligevel lever vi i et samfund, der gennem lovgivning og andre regulerende mekanismer (eks. afgifter) forsøger at "skubbe" os i den "rigtige" retning. En legalisering af hash er efter min mening et forsøg på symptombekæmpelse uden rigtig at tage stilling årsagerne. Man forsøger at skaffe sig af med et problem ved at sige at det er ok, at gøre denne form for skade på sig selv (for vi kan vel godt blive enige om, at hash faktisk har meget alvorlige konsekvenser for en del mennesker herunder særligt unge?). Jeg oplever, at det er pinligt, når politikerne står og filosoferer over, om deres lille Anna på 7 år eller Ole på et 1 år mon vil blive negativt påvirket af en legalisering.....og politikeren fremfører den altruistiske bemærkning "vi kan godt forstå i er nervøse for Jeres børn, der er vi også for vores". For NEJ sandsynligvis ikke. De gode politikeres børn vil have fået en stabil og omsorgsfuld opdragelse, der med stor sandsynlighed betyder, at deres børn ikke vil være "forfaldne" til et misbrug (legaliseringen kan dog betyde en større eksponering, der i det brede billede kan betyde en øget risiko for psykoser eller for en tid nedsynkning i hashtågerne, men med den rette støtte kan disse børn/unge være "relativt nemme" at få tilbage på rette kurs igen). De virkelige tabere i dette spil, er de unge, der i forvejen er sårbare, altså de unge, der er i risikogruppe for et alvorligt misbrug af hash. Disse unge vil sandsynligvis alligevel ikke henvende sig på dertil indrettede klinikker/caféer for at hente hash eller ryge joints, deres forbrug vil i langt højere grad være styret af impulser på baggrund af negative tanker/følelser. De vil søge behovstilfredstillelse her og nu, der hvor de kan. Samtidig vil legalisering vil med stor sandsynlighed betyde en blåstempling af hashbrug, og en stigende bagatalisering af overforbruget samt en udviddet gråzone i f.t. brug og misbrug (som det ses i f.t. alkohol). Ligeledes er det i direkte modstrid med samfundets øvrige tendenser i f.t. øgede afgifter på sprut, tobak og sukkerholdige varer, mens man taler om afgiftsreduktion på eks sundere madvarer. Altså en form for negativ og positiv reinforcering fra politikernes side.....jamen hvis det skulle virke, hvorfor skulle en legalisering af hash så ikke virke? Altså være positivt reinfocerende?! Der er i forvejen (særligt) blandt de sårbare unge en oplevelse af, at ALLE ryger hash, og det er bare helt almindelig måde at hygge sig sammen på eller en helt almindelig måde lige få ubehaget til at forsvinde på. Som moderne individualist ærgrer mig selvfølgelig over, at det er nødvendigt med forbud. Alligevel så kan det vel ikke komme bag på nogen, at vi som mennesker har brug for regler og retningslinier for vores ageren i tilværelsen.....vores liv er fyldt med skrevne og uskrevne regler, som hver dag hjælper os på rette kurs. Hash er faktisk et alvorligt skadende rusmiddel, som knap ingen ønsker, at deres børn bliver jævnligt brugere af (jvf. politikerne).....så hvorfor i alverden så legalisere det.....er det ok for de sårbare unge, for som sagt er det næppe Jeres "egne" unge der vil blive påvirket af legaliseringen? Afslutningsvis vil jeg kommentere på, hvordan en legaliseringen formodentlig vil tage "pusten" ud af bandekrigens sejl". Jeg er fuldstændig enig med Kim Kliver....."banderne" kommer knap nok til at mærke det, dels på grund af andre græsmarker, men også på grund af et fortsat sort marked. Som misbrugsbehandler med særligt belastede unge kommer jeg i kontakt med flere unge med tilknytning til bandemiljøerne, og jeg mærker "ingen rysten i bukserne" over "legaliseringstruslen". Mette Madsen, misbrugsbehandler, ergoterapeut og stud. psyc. samt Vesterbroborger.