Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
20. marts 2013
Svarnummer:
199
Indsendt af
Marie Bessesen
Virksomhed / organisation
Nabo og freelance musiker
Postnr.
1306
By
København
Høringssvar
Kongens København!
Jeg synes det er fantastisk at bo i Kongens København, med hvad dertil hører af Kgl. Livgarde, Kgl. Teater, Kongehus, Kgs. Have osv.
Den Kgl. Livgardes Musikkorps er, sammen med Det Kgl. Kapel, verdens ældste orkester. Det synes jeg er meget bevaringsværdigt. Det er yderst vigtigt at Musikkorpset kan få nogle tidssvarende og lovlige arbejdsforhold.
Opførelsen af et musikhus, på Livgardens område, er en rigtig god ide. Mange indlæg, der er i mod musikhuset, tror fejlagtigt at huset skal placeres inde i Kongens Have. Musikhuset placeres i hjørnet af Livgardens exercerplads, som ikke er fredet. Musikhuset vil også kunne bruges til andre kulturelle formål, og der findes ikke ret mange steder at holde koncert i KBH, hvor det er til at betale lejen af scenen.
Jeg ønsker mig virkelig for København at dette projekt gennemføres. Lad os bevare og værne om levende kultur der ånder og bidrager til denne vidunderlige by!
Marie Bessesen.