Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
27. april 2015
Svarnummer:
271
Indsendt af
Marianne Lundberg
Virksomhed / organisation
Fritidshjemmet Storegårdsvej
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Jeg er i den grad forundret over Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag om at organisere fritidstilbuddet ved Korsager skole som KKFO. I særdeleshed finder jeg det ugennemtænkt, at forslaget tager udgangspunkt i, at institutionstypen organiseres ud fra, hvor børnetallet er højest i nuværende institutionsform.
Hvori ligger de pædagogiske overvejelser, og hvor blev vigtigheden af diversiteten af??
Er der kigget på arbejdsmiljø?
Er der kigget på stabilitet blandt personalet?
Er der kigget på trivselsundersøgelse 2015?
Er der kigget på BMV?
I tilfælde af, at man ændrer Fritidshjemmet Storegårdsvejs status til KKFO, kan jeg være bekymret for at man samtidig med ødelægger en stærk kulturbærer, og fantastisk arbejdsplads/institution.
Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg foreslå:
1. At Fritidshjemmet Storegårdsvej forbliver som selvejende, og indgår i partnerskab (se folkeskoleloven § 3 stk.4.) med skole og KKFO, hermed leves der op til 1:1 ledelse.
Og at Korsager Skole og KKFO Frithuset forbliver som nu, som 1 enhed med skolelederen som leder
Folkeskoleloven § 3 stk. 4
Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
2. At KKFO Frithuset ændres til selvejende fritidshjem, og dermed får samme status som Fritidshjemmet Storegårdsvej. Begge institutioner indgår i selvejende netværk med netværkskoordinator.
Som selvejende vil vi indgå i netværk med daginstitutioner samt klubber, og dermed lever op til 0 – 18 års princippet, og samarbejdet i forbindelse med børns overgange.
Som det ser ud nu vil et selvejende netværk omk. Korsager skole bestå af daginstitutioner og klubber, men uden fritidshjem. Så den røde tråd i forhold til 0 – 18 års princippet bliver dermed brudt, og alt andet lige har fritidshjemmet en tæt tilknytning til skolen, da vi samarbejder omk. stærkt samarbejde og har gjort det siden 2001
Ovenstående forslag vil betyde et ligeværdigt ledelsessamarbejde, og ikke en enstrenget model med suveræn ledelsesret til skole leder samt skole bestyrelse, hvilken i min terminologi vil blive 1:0 ledelse.
#Vedhæftet forslag/udkast til partnerskabskontrakt#
Med venlig hilsen
Marianne Lundberg
leder