Oprettet: 12. januar 2017
Svarnummer:
26

Indsendt af

Maria Schrøder

Postnr.

2150

By

Nordhavn

Høringssvar

Angående skøjtehallen er den jo ikke bygget endnu, så det undrer at man er SÅ specifik med udformningen af grunden, hallen og p-huset. Har man ikke lyttet til brugerne og Dansk Ishockey Unions anbefalinger? Hvor er ambitionerne? Vi har meget dygtige 8-årige børn der træner kl. 06.15 hver mandag for at få istid nok, da hallen er booket 24/7 fra 6.15 til 23.00 om aftenen. Det vil sige, at man lige nu begrænser brugen af skøjtehallen til medlemmerne af KSF/SKK og så der kun er få timer om formiddagen og et par timer søndag eftermiddag til offentlige brugere. En moderne skøjtehal kan bruges året rundt og var der offentlige tider om aftenen ville de unge have andre steder at gå hen om vinteren og fx være med til isdico, som man har stor succes med i andre skøjtehaller. Det giver dem motion og et sted at mødes og noget at tage sig til når klubberne lukker, i stedet for måske at tage dårlige beslutninger. En løsning kunne jo være, at man lavede en ½ eller ¾ skøjtehal i bunden af p-huset og på den måde kunne børn på de mindre hold træne og spille kampe i den lille hal. For at få flere p-pladser kunne man så lave p-pladser ovenpå den store skøjtehal. Man kunne jo overveje at grave et par meter ned, så man gik ned i skøjtehallen i stedet for lige ind i skøjtehallen. Hallen har 50.000 brugere om året og med ovenstående løsning kunne der komme endnu flere offentligere bruge og more sig og få god motion. Det ville gavne skøjteklubbernes ungdoms og motionshold, eliten og den sociale sundhed. Hvor mange motionsklubber kan tilbyde at samle og gavne SÅ mange mennesker i lokalsamfundet og med samme belægning? Jeg kender ingen andre sportsgrene hvor offentligheden også får meget stor gavn af faciliteterne. Tænk hvis vi gik ind i en badminton klub, tennisklub eller fodboldklub og krævede at benytte deres baner og helst i weekenden midt på eftermiddagen, hvor de spiller kampe? Klubberne er ved at sprænges af nye medlemmer til gavn for den offentlige sundhed og til de piger og drenge der ikke er til fodbolde, svømning etc. Selv hvis man intet har til overs for skøjter, så taler fakta for sig selv, læs nedenstående og husk, at I nedlage vores skøjteklub i 2008 og nu i 2017 løber vi stadig rundt i et iskoldt telt vores vinden piver ind alle stede og klæder om i usle containere som er beskidt og har kloakker der lugter. På den gamle grund ved Østerbro Svømmehal ligger nu en løbebane for de ultra få og bliver langt fra slidt … Vi er i 2017, denne film er fra 2015 og forholdene er kun blevet værre https://www.youtube.com/watch?v=Yf1x0JrbIR8 I stedet for fine bænke på udendørs arealerne, kunne man jo overveje, at lave mini street fodboldbaner/street hockeybaner som matcher det området tilbyder. Man har lavet nogle små baner på den største af legepladserne i Fælledparken og en pannaballbane på Konditaget i Nordhavn – Check dem ud! Det ville give et mere levende miljø og gavne beboerne i området. Der vil stadig kunne gøres plads til et par små cafeer i p-huset, som ville have stor gavn af de ekstra gæster der ville komme, hvis der var mere offentlig istid. Fakta er: • At KSF med sine 140 år er Danmarks og en af nordeuropas ældste skøjtekluber • At KSF er en Danmarks ældste sportsklubber • KSF har mere end 600 aktive medlemmer til 1 bane – Svarende til en fem gange så høj udnyttelsesgrad som et fodboldanlæg … • At KSF i 2016 er kåret af Danmarks Ishockey Union til ”Året Løveklub”, én prisen som gives til den klub i Danmark, som har gjort det bedste ungdoms- og rekrutterings-arbejde • At hallen hvert år har ca. 50.000 offentlige brugere fra skoler, SFO’er, klubber etc. • At nye og moderne skøjtehaller er i brug hele året, i alt slags vejr og er dermed til gavn for flere brugere og til udvikling af både bredden og eliten • KSF afholder efterår/vinterferie camps og turneringer for både interne medlemmer og eksterne • Ishockey er Danmarks næststørste tilskuersportsgren • Ishockey er verdens største vintersport og med længder den førende sportsgren til ethvert vinter-OL • Siden 2002 har Danmark været fast inventar til Ishockey A-VM • I 2018 er Danmark vært for Ishockey A-VM – Men KSF er uden en ny hal at vise frem for verdens medier og som kunne benyttes til træning af deltagerlandende • Aktuelt er der 9 aktive danske spillere i verdens bedste ishockeyliga NHL, hvilket målt i forhold til indbyggertal er det højeste i hele verden. • Hallen bliver brugt fra 6.20 - 23.00 - 7 dage om ugen