Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 16. april 2015
Svarnummer:
69

Indsendt af

Marengovej

Virksomhed / organisation

Bestyrelsen for Fritidshjemmet Marengovej

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar om organiseringen af fremtidens fritidstilbud Tak for muligheden for at kunne kommentere på det udsendte oplæg til organiseringen af Fremtidens Fritidstilbud i København. Vi har valgt at gøre det kort, idet vi henviser til sidste høringsbrev fra januar, hvor vi mere grundigt argumenterede for, hvorfor vi mener, forudsætningerne bag Fremtidens Fritidstilbud er både mangelfuldt beskrevet og mangler evidens. I høringssvaret fra januar argumenterede vi samtidig detaljeret for vigtigheden af, at mindre fritidshjem som Marengovej skal bestå for at sikre mangfoldighed af tilbud og for at sikre, forældrenes muligheder for at vælge det, der passer dem. Vores indvendinger og argumenter gælder stadig, og der er ikke noget i den mellemliggende proces, som har givet os anledning til at ændre vores grundlæggende synspunkter angående indhold, organisering og proces vedrørende Fremtidens Fritidstilbud i København. Kommentarer til oplægget om organisering af Fremtidens Fritidstilbud Vi ser med tilfredshed på, at planerne vedrørende fritidscenter Strand foreslås ændret, så Fritidsklubben Marengovej bibeholdes og udvides. Det svarer til de muligheder og behov, vi skitserede i høringssvaret fra januar. Dog ønsker vi at forblive en selvejende institution, og at indgå i et forpligtende samarbejde med Fritidscenter Strand. Der er talrige erfaringer med, at sådanne forpligtende samarbejder fungerer til alles tilfredshed. Vi mener stadig, at der bør være flere matrikler på fritidsdelen. Selvom børnehaven flyttes væk fra Fritidshjemmet ved Skolen ved Sundet, er der stadig problemer i forhold til skolens bygninger. Der er dermed behov for satellitenheder. Samtidig er der også andre skoler i området, som har problemer med fysisk plads – Filipskolen, Lergravsparkens Skole og Steinerskolen – og derfor giver det god mening at bevare Marengovej som fysisk enhed. Vi ser med tilfredshed på, at Fritidsinstitutionen ved Skolen ved Sundet foreslås bevaret, som selvejende, hvorfor det også her vil være nemt at lave de nødvendige forpligtende samarbejder omkring børnene. Det fungerer allerede i dag, og vil også gøre det i fremtiden. Vi håber disse overvejelser kan bidrage til, at de konkrete forslag i forhold Fritidsinstitutionen ved Skolen ved Sundet og Fritidscenter Strand ændres, så der skabes størst mulig tilfredshed blandt personale, forældre og børn, da det er forudsætningen for det kvalitetsløft, der vel er den egentlige intention bag Fremtidens Fritidstilbud. Med venlig hilsen Bestyrelsen Fritidshjemmet Marengovej