Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 20. april 2015
Svarnummer:
99

Indsendt af

Maja Mindegaard

Postnr.

1355

By

København K

Høringssvar

Angående Dronen fritidshjem, Sølvgades skole. Fritidshjemmet Dronen er på mange måder en unik institution i indre by, ikke mindst pga. de fysiske rammer. Der er nu lagt op til at alle fritidshjemsbørn fra Sølvgades skole skal være fordelt på to institutioner som ingen legeplads har. Det er en kæmpe forringelse af det nuværende. Jeg har forståelse for at det kan være svært at finde lokaler i KBH med stor have og legeplads, men når nu man har en institution med disse faciliteter, så skal den da ikke lukkes! De store børn der går i klub har ikke brug for mere udeareal, de kan altid forlade matriklen som de vil. Det er de små fritidshjems børn der skal prioriteres. Deres skoledag er blevet længere pga. skolereformen, og nu skal de også stuves sammen efter skole på institutioner uden legeplads. Der lægges op til at der udover institutionerne i Klerkegade og Adelgade(Brandstationen), skal findes en eventuelt 3. lokalitet. Hvorfor så ikke beholde pladserne på Dronen? Det vil aldrig være muligt at finde noget tilsvarende i nærheden af skolen. Jeg håber virkeligt man her i sidste fase for alvor tænker sig om mht hvad der er rimeligt overfor dem det drejer sig om, nemlig børnene. Er dette tiltag ikke ment som en forbedring på området og ikke en forringelse? Skal vi københavnske familier med mindre skolebørn være tvunget til at flytte ud af byen for at få små institutioner med nærvær og det skønne udeliv der er karakteristisk for Dronen? Jeg håber virkelig I vil lytte til os forældre før i gennemtrumfer noget der sikket ser smart ud på papiret, men for vores børn vil være en katastrofe!