Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Kære politikere og medlemmer i BUU, Som borgere, vælgere og forældre er det dybt forstemmende at læse materialet til dette 2. høringssvar omkring Fremtidens Fritidstilbud. Der arbejdes fortsat med løsninger, som ikke tager højde for realiteterne ude omkring. Dette gælder i særdeleshed for vores datters fritidshjem Saxogården, som er et af de mindre fritidshjem tilknyttet Tove Ditlevsens Skole. Inden mødet i BUU d. 18/3 2015 fik vi forældre i 11. time lagt et notat på aflæggerbordet, da forvaltningens anbefaling var, at lukke Saxogården og overføre børnene til KKFO’en på skolen. Dette, fik vi pointeret i notatet, vidner om total mangel på research omkring de forhold der gør sig gældende, hvorfor I heldigvis vedtog en præcisering, der lyder: …”at det kan besluttes i den lokale drøftelse, at de børn, der allerede er indmeldt i Saxogården og Garvergården kan blive der, mens pladserne i Saxogården overgår til KKFO’en, når der indskrives nye fritidshjemsbørn – og at pladserne i Garvergården flyttes, når der er fundet egnede lokaliteter tættere på skolen og når disse er indrettet”. Men løsningsmodellen er stadig ikke acceptabel set fra vores synspunkt, fordi: 1. Den helt overordnet ikke er hverken gennemtænkt eller gennemarbejdet, men blot en hovsaløsning oven på et andet dårligt løsningsforslag. Det er ikke tilfredsstillende for os at vide, at der fra forvaltningens side bliver skaltet og valtet sådan med vores børns fritidsliv. 2. Det ikke giver nogen mening at splitte D.klasserne på TDS mere end de allerede er. Det fungerer fint som det er nu – at D.klasserne er fordelt på Saxogården og Garvergården fordi de to institutioner deler udendørsarealer, bygninger og tager på fælles ture, således at de børn som går i D.klasserne på TDS kan lege på tværs af fritidshjemmene. Hvis ’fremtidige Saxobørn’ skal indskrives i KKFO’en splitter i klasser, relationer og venskaber ad. 3. Det er så vidt vi er orienteret slet ikke muligt at indskrive flere børn i KKFO’en på skolen, da dennes kapacitet er udnyttet maximalt. Desuden falder det os Saxoforældre for brystet, at I bare vil flytte vores børn til en KKFO, når vi bevidst har valgt et LILLE FRITIDSHJEM. Skoleleder på TDS Helle Reppien mener, at der sagtens kan være flere børn i KKFO’en, fordi ”De alligevel ofte er på tur”…! Det er for det første ikke rigtigt og for det andet lyder det ikke som en holdbar løsning, hvis I spørger os?! 4. Det giver ingen mening at begynde at udvande Saxogården i en usikker ’overgangsperiode’. En sådan udvanding lugter af blot at have argumenter for senere at flytte de færre børn og voksne på et senere tidspunkt. Medlemmer af BUU pointerer selv, at de bygningsmæssige, økonomiske og pædagogiske forhold bør undersøges nærmere før man foretager sig yderligere. Det kan vi kun tilslutte os. Flyt ikke børnene i utide og bevar de nuværende normeringer indtil alle undersøgelser er lavet og det/de nye fritidstilbud (evt.) står klar! 5. Det vil fra vores synspunkt give meget mere mening, hvis der skal sammenlægges børnegrupper i større satellitter omkring TDS, at sammenlægge Saxogårdens og Garvergårdens fritidshjemsgrupper – og evt. tage nogle ekstra børn ind. Dette kan fx gøres ved at inddrage 1. salen i Matthæusgade 1, som er nabo til Garvergården og hidtil har huset Socialcenter Vesterbro. Med en udbygning her kan børn og voksne fortsætte deres dagligdag i vante rammer, man undgår at bygge nyt – hvilket unægtelig må spare flere midler end planerne om at bygge stort i et område som i øvrigt har manges interesse. Man kan desuden bevare den gode kultur, som hersker i de to små fritidshjem og som vi skatter højt, fordi den langt hen ad vejen er personbåren af den dygtige og erfarne personalegruppe. Derudover er Saxogården og Garvergården så heldige at dele en stor gård med legeplads, værkstedsskur og bålplads – et på Vesterbro sjældent skønt udendørsareal, som for øvrigt netop har modtaget 1.4 mio. kr. til forbedringer. For at understrege vigtigheden af at bevare både Saxogårdens og Garvergårdens fritidshjem som de er – eller samlet i en enhed – kan vi henvise til, at der næsten aldrig er børn der går ud/flytter skole i netop D.sporet på Tove Ditlevsens Skole. Vist nok kun én de sidste seks (6!) år – og det var fordi barnet mistrivedes i de meget store klasser på skolen. Det er velkendt blandt os forældre, at børn i D.klasserne, som har en bogstavdiagnose eller vanskelige forhold hjemme, klarer de første skoleår særdeles godt. Forklaring: De får den bedst mulige støtte og opmærksomhed på fritten. Nogle børn får lov at følge en voksen hele dagen, hvis det er nødvendigt og de bliver støttet i at skabe gode børnerelationer. De bliver set, hørt og værdsat på en måde, som vi finder helt unik. Derfor vælger vi Saxogården og Garvergården til vores børn! Og derfor bliver vi på Vesterbro trods små lejligheder, metrobyggeri og en skoleledelse, vi ikke altid er lige begejstret for. Derfor er det også med stor forundring og bekymring, at vi læser BUFs ’kommentarer til de overordnede temaer’ i de indkomne høringssvar fra 1. høringsrunde om Fremtidens Fritidstilbud (Bilag 77). Fx forvaltningens kommentar til ’Landsbytanken’ finder vi utrolig arrogant. Forældres bekymringer i forhold til 1:1-modellen om tab af tryghed og tilhørsforhold slås hen, med en bemærkning om, at ’København ikke er en landsby, men en storby’. Men vi, der bor i bydelene, opfatter faktisk vores lokalsamfund som aldeles vigtige og Vesterbro ER en landsby i byen for os der bor her! Saxogården har mere end 25 år på bagen og mange personaler har været i institutionen rigtig længe. Institutionen er bevidst om sin egen vigtige rolle i lokalsamfundet, hvilket var attraktivt for os, da vi skulle vælge institution. Derfor er det også svært at forstå, at det ”kræver en markant kapacitetsomlægning at organisere en storbys institutioner efter, hvor barnet skal gå i skole”. Hvorfor kigger man ikke på de kapaciteter og faciliteter, der allerede er – og ser på om børnene trives der? I stedet for at understøtte børnenes trivsel i fritiden, som vel er det Fremtidens Fritidstilbud handler om, beskæftiger forvaltningen sig med skolereformsunderstøttelse og helt mærkelige kæpheste, som at der højest må være 300 mtr. mellem skole og fritidshjem. Hvor kommer det dog fra?! Er der nogen forældre, der på noget tidspunkt har ytret ønske herom? Det er som om, forvaltningen, i effektiviseringens navn, ikke ænser vigtigheden af menneskelige relationer og at fritidshjem med mangeårig kultur har stor betydning for både børn forældre og lokalområde. I stedet tales der koldt og kynisk om ’stabil voksenkontakt’, ’byggeprogrammer’ (som v. fx TDS er uladsiggørlige), ’principper om nærhed og chancelighed’ (som noget nyt, der kan tilbydes i stor-institutioner?! HALLO – det findes allerede! I de SMÅ institutioner), om ’diversitet i personalesammensætningen’ (Har I besøgt institutionerne på Vesterbro?!), osv. Denne måde at beskrive og behandle arbejdet med en så omfattende indgriben i vores børns liv, er dybt bekymrende for os borgere og forældre til de børn, som 1:1-modellen rammer. 1:1-modellen er vedblivende et skrivebordsprojekt, som ikke forholder sig til virkeligheden ’herude i landsbyerne’. Vi håber den bliver taget af bordet, eller at der i det mindste bliver lyttet til de forslag vi kommer med, til løsninger som både understøtter børnenes trivsel OG imødekommer forvaltningens ønske om færre fritidstilbud tilknyttet skolen. Kald det en 2:1-model, kald det for noget med Fremtid – men ødelæg ikke vores børns gode fritid! Med tro på, at I vælger det rigtige fordi vi har valgt jer Anders Keldorff & Louise Lidang Krøyer