Høringssvar vedrørende Østre Gasværk Kvarteret - Supplerende høring
Oprettet:
8. januar 2017
Svarnummer:
6
Indsendt af
Lennart von Haffner
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Vedr. 5- eller 7-mandsbane med kunstgræs og kunstig belysning:
Jeg opfordrer til, at man udarbejder og kommunikerer DRIFTSPLAN for banen, når man planlægger etablering af en sådan bane tæt på beboelse, og medtager denne plan i høringen.
Det er ikke rimeligt at fremlægge en plan for anlæg, uden man også viser, hvordan og hvornår banen skal bruges.
Det er glimrende med så mange nye sportsmuligheder i området, men hvis de opføres tæt på beboelse, skal støj og lysgener på en helt konkret måde tages med i fremlæggelsen - og den efterfølgende beslutningsproces.
1) Hegnet omkring banen bør være udformet som net/trådhegn, så man ikke kan spille støjende boldt
op mod mur/træværk.
2) Belysning bør ikke kunne pege direkte ind i tilstødende lejligheder.
3) tidspunkter for brug bør ikke være før kl. 8 morgen (kl. 9 på weekender), og ikke senere end kl. 21 aften.
4) Der bør ikke opføres tilskuerpladser i større omfang.
5) Brug af højtaler og musik bør ikke finde sted.