Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
2. april 2013
Svarnummer:
387
Indsendt af
Lene Verner Hansen
Postnr.
1441
By
København K
Høringssvar
Høringssvar vedr. Livgardens Kaserne
Selvfølgelig er det rimeligt, at Den kgl. Livgardes orkester har gode øvefaciliteter; men at et over 400 år gammelt stykke af vores kulturarv skal ofres er ikke spor rimeligt. Og det er jo ikke bare et enestående stykke kultur, men samtidigt et af byens unikke grønne åndehuller.
Jeg har altid set Rosenborg Slot, Eksercerpladsen og Kongens Have som et sammenhængende hele, der fortæller en del af Københavns historie. Den helhed vil få tilført et kæmpe ar, hvis byggeriet gennemføres. Det er jo ikke et lille indgreb, der er tale om. Så vidt jeg kan se, er nybyggeriets grundarealet større end slottets grundareal. Det kan på ingen måde bagatelliseres.
Det synes unødvendigt at vælge dette sted som byggeplads for fremtidens øvelokale / koncertsal - der må være andre muligheder, som ikke støder så meget.
Hvad med fx en af de lukkede kirker, hvis akustik som regel er fremragende (i hvert fald i de flestes ører) - eller et sted i den gamle Sølvgades Kaserne, som DSB nu fraflytter? Det må da også blive en billigere løsning i disse sparetider. At det så kræver lidt af den anbefalede daglige motion at bevæge sig dertil, kan vel kun tælle som et plus.
Hvis København fremover skal kunne kaldes den grønne hovedstad med den rige kulturhistoriske arv, må der værnes om hvert træ og hver kulturhistoriske plet!
Så nej til nyt byggeri ved Rosenborg Slot og i Kongen Have.