Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Amager Kulturpunkt - lokalplan 454
Oprettet:
11. august 2010
Svarnummer:
2
Indsendt af
Lasse M. Schmidt
Virksomhed / organisation
Andelsboligforeningen Øresundsvej 17/Saltholmsvej 11
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Til Københavns kommune (teknik og miljøforvaltningen)
På vegne af beboere i området mål for lokalplanen gøres hermed indsigelse imod den fremsatte lokal plan for ”Projektet til butiks- og boligbebyggelse på ejendommen Øresundsvej 12” en del af lokal planen ” Amager kulturpunkt”.
Det er vores ønske at man ændre udformningen af lokalplanen på dette punkt.
Det overordnende Projekt ” Amager kulturpunkt” består af flere flotte delelementer herunder musiktorvet og kulturhuset, da disse projekter fastholder områdets karakter af varierende bebyggelse og åbenhed. Projektet til udbygningen af NETTO er ligeledes en fastholdelse af den nuværende bygnings udseende.
I skærende kontrast til dette står del-projektet til butiks- og boligbebyggelse på ejendommen Øresundsvej 12”.(se plantegning side 8 i lokalplan AmagerKulturpunktStart). Projektet på Øresundsvej, virker ikke på nogen måde i harmoni med omgivelserne eller den øvrige husrække. Brandgavle i 3-4etager imod omgivelserne og kompakte butiksvægge i skel virker som byggeri fra en tid før der foregik nogen form for planlægning i København. Der er ligeledes overhovedet ikke redegjort for vareindlevering til en butik her, der foreslås en rampe til parkering i kælder, men hvor skal lastbilerne holde?
Det vil bedre give mening, at tilføje netop området omkring Amager Bio på Øresundsvej, nogle bygninger der bedre hænger sammen med de øvrige bygningsforløb ud mod Øresundsvej. Hvis der laves mere interessante byggerier i området, såsom Musiktorvet, udvidelse af Amager Bio og Børnekulturhus m.v. burde man sikre, at bygningsmassen når den fornys netop i dette område også kan berige området med god arkitektur.
I forbindelse med Øresundsvej nr. 12 er der altså ikke tale om en sammenhængende husrække der er åbent på begge sider af grunden imod nummer 14 er der gårdsplads og så - 1½ plan hus ”kro” (se filen AmagerKulturpunktStart oversigtsfoto side 2 , foto side 9, filen ”Stort foto fra lokal plan + forstørret område af øresundsvej 10.12 og 14” samt vedhæftede fotos) og på den anden side (nummer 10) ligger to børnehaver/vuggestuer i 1 plan med tilhørende haver og lejepladser. Der er altså her tale om et åndehul med lys imellem meget etagebyggeri (se venligst lokalplanen AmagerKulturpunktStart oversigtsfoto side 2, filen ”Stort foto fra lokal plan + forstørret område af øresundsvej 10.12 og 14” samt vedhæftede fotos igen)
Det vil fremstå uskønt hvis der bygges i flere plan på området, man vil miste ilten fra det åndehul. Ligeledes vil det belaste området hvis man ikke fastholder de 2,5 meters grænsen til skel i forhold til naboerne, og det er ikke som jeg ser det æstetisk forsvarligt eller i harmoni med det eksisterende gadebillede at opfører et etagebyggeri på stedet.
Desuden er det tvivlsomt, hvor meget brug der er for butikker netop i dette område, eftersom der ligger: Føtex, Rema1000, Netto, Kvickly, Lidl, Aldi Fakta butikker inden for ca. 500 m. samt talrige specielforretninger og et utal af caféer og spisesteder lige omkring 100 meter væk på Amagerbrogade og flere butikker ca. 600 meter væk i Amagercenteret.
Butiksarealerne belaster området unødvendig meget mht. til trafik både hvad angår tilkørsel af lastbiler med materiale til butikkerne, distribution og anden trafik til parkeringskælderen netop her, hvor der i forvejen er meget trafik
– Dette ser ikke ud til at være i tråd med Københavns kommune plan for øresundsvej der er nyligt har gennemgået en flot renovering med brede cykelstier, stort set ingen parkeringspladser og 40 km/timen zone for bilerne.
I øvrigt står der flere tomme butikker på Amagerbrogade, hvorfor det virker underligt at tilføje butikslokaler netop i dette område. Hvis man tænker på Øresundsvej som helhed, kan der være at der er brug for flere butiksejendomme længere nede ved Kastrupvej og området ved metrostationen Øresund, hvor der netop ligger flere nye boligområder men ikke i denne ende af vejen.
Vi håber meget at Københavns kommune vil være lydhøre over for vores indsigelse over for den del af lokalplanen der vedrører øresundsvej 12 idet den ikke harmonerer æstetisk med det eksisterende gadebillede. Og hermed hjælper til at sikre imod projektet i dets nuværende form hvor der er fremsat forslag om mere end 1½ plans bebyggelse på grunden øresundsvej 12 og byggeri så tæt på skel.
I forhold til den øvrige del af lokalplanen ”Amager kulturpunkt” håber vi at der vil være stor opmærksomhed på at der er tale om et bolig område og at det IKKE kan bære udendørs koncerter eller lignende uden at ødelægge dette bolig miljø - hvis der ikke er respekt omkring dette ønsker vi selvsagt at gøre indsigelse mod denne del af lokalplanen også
.
Mange tak for jeres tid
På vegne af Andelsboligforeningen Øresundsvej 17/Saltholmsvej 11
Nina Foli-Andersen og Lasse M. Schmidt