Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 4. december 2016
Svarnummer:
77

Indsendt af

Lasse Juel Larsen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Hej med jer Dette indlæg handler om ishallen/KSF/SKK (særligt en løsning med 2 baner). Først vil jeg sige, at det er herligt, at der kommer en ny hal. Dernæst vil jeg sige, at det er uheldigt, at der ikke med det samme bliver anlagt to baner (eller i det mindste indtænkt muligheden for en fremtidig isbane 2). Det følgende præsenterer 10 argumenter for, hvorfor der bør være 2 isbaner. Argument 1: De klubber som KSF sammenligner sig med er Hvidovre, Gentofte og Rødovre og de har alle 2 isbaner, Rungsted er ved at få bygget nummer 2, Herlev er ved at få vedtaget bane nummer 2, mens Gentofte er i gang med bane nummer 3 bane. Gladsaxe og Ama'r har kun en og de lider under det. Når de omtalte klubber har 2-3 isbaner, så viser det, at der er et behov og det gælder i høj grad også for KSF/SKK. Argument 2: KSF/SKK vokser hastigt (sidste år vandt vi prisen for bedste Løvehold (intro til ishockey fra 3-10 årige) og medlemstallet er på 600, mens B93 har 1700 medlemmer. Spørgsmålet er så - hvorfor skal en klub (B93), der har 3 gange så mange medlemmer have 6 gange så stort et areal? Det er en slet og ret urimelig fordeling - særligt da fodboldinteresserede også har en lang række andre klubber såsom Handelsstanden, Skjold osv at henvende sig til. Argument 3: 1 isbane vil begrænse den sportslige og sociale udvikling af et område, som kun får flere og flere beboere. Når der nu er hårdt brug for 2 isbaner, hvordan bliver det så ikke om bare 2 år, hvordan om 4 år osv.? Behovet vil kun stige. Argument 4: Nu har jeg gennem snart 3 år været involveret i KSF (som holdleder, ungdomsudvalgsrepræsentant og snart som hjælpetræner), hvor min søn begyndte som 4 årig. I dag spiller han på U7 og U9 (som 6 årig) Og i løbet af den tid vi har været i klubben, er der kun kommet flere og flere spillere og det betyder, at vores U7, U9, U11 og U13 er blevet stærke ikke mindst fordi vi også er så heldige at have fået canadiske trænere. Men det betyder at vores kommende U15 og U17 og så videre i de næste år vil vokse med 4-600%, så vi kommer til at mangle istid i endda meget udstrakt grad. Hvordan bliver væksten så ikke, når vi kan tilbyde en hal med ordentlige omklædnings- og klubrum, som ikke er græsende til, hvad man kan finde i fattige lande. Så vi lever med skilte, der advarer om rotter, hvis vi ikke husker at lukke dørene. Argument 5: Den kommende mangel på istid vil lægge en låg på udviklingen af de ældre årgange. KSF vil altså ikke kunne tilbyde det samme som de øvrige klubber (nævnt ovenfor og man kan ikke bare skifte klub grundet regler). Det betyder, at KSF ikke kan vende tilbage til toppen af Dansk Ishockey (selvom vi kan se, at vi allerede nu har potentialet til det). De klubber vi konkurrerer med har jo 2-3 isbaner i deres haller. Argument 6: Som eksempel på istidsmangel og dedikation hos ishockeyspillerne - så skal I vide, at vi har morgentræning for U7, U9, U11, U13 fra klokken 0615-0715 om morgen. Spillerne dukker op ;-) Det siger en hel del om engagement, lyst og klubånd, når man kan få 6-12 årige op og spille på det tidspunkt inden de skal i skole. Argument 7: Fravalget af isbane nummer 2 betyder som sagt, at der vil blive lagt låg på udviklingsmulighederne i KSF/SKK og spørgsmålet er så - når der nu er et så tydeligt behov, så klart og utvetydigt engagement, så utvivlsom vækst i medlemmer og så stort sportligt potentiale - hvorfor skal alt det skuffes? Og hvorfor skal de unge mennesker piger som drenge, der tilfældigvis valgte KSF/SKK (de kan jo som sagt ikke bare skifte klub), når de når U15 se muligheden for at dyrke den sport de elsker blive reduceret og muligvis helt forsvinde? Fordi der mangler en isbane, da der ikke rettidigt og da muligheden var der, blev planlagt eller tænkt på en mulig fremtidig isbane nummer 2? Argument 8: KSF/SKK med to isbaner tilbyder sammen med B93 kvalitet til eksisterende såvel som kommende borgere i området. Argument 9: I de senere år er dansk ishockey blevet markant bedre og vi er nu med ved A-VM (hvor vi spiller mod Sverige, Rusland, Findland, Canada, Tjekkiet osv.) - og bidraget til den succes ligger hos de nævnte klubber med 2 isbaner. Så 2 isbaner betyder øget mulighed for at bidrage til den positive udvikling. Argument 10: Sidst vil jeg som far til en dreng, som elsker ishockey, uden at vi kommer fra en familie, der har spillet ishockey før, skrive at det er en utrolig fascinerende, engagerende og udviklende sport. I KSF er der tilmed et i særdeleshed socialt og aktivt klubsammenhold. Og her arrangerer KSF ligesom de øvrige 7 nævnte klubber (for min drengs vedkommende) U7-cups. Og her får man altid en guldmedalje - vi har 24. Det betyder, at kredsen af ishockeyklubber afholder 2 cups hver om året og når der er 8 klubber, så bliver det til 16 cups per sæson (der løber fra august til marts (helst april med (dette er en indskudt bøn til foråret)) Dette gælder også for U9, U11, U13 osv. Den slags skal der også være istid til og jo flere stærke årgange jo flere cups. Herudover kommer kampe - og jo flere spillere KSF jo flere kampe på alle årgangene. Det kræver også istid. Eksempelvis afholder KSF i 2017 U13-landsmesterskabet. Alt i alt betyder det, at der er endda et meget stort behov for 2 isbaner i den kommende hal - eller som det absolut mindste, at en fremtidig 2 isbane er med i planlægningen.