Oprettet: 14. januar 2010
Svarnummer:
4

Indsendt af

Lars Vestergaard

Postnr.

2200

By

København N.

Høringssvar

Indsigelse mod Lokalplanforslag "Broer over Inderhavnen" Broforbindelse over Inderhavnen, samt broforbindelser over Christianshavns kanal Trangraven og Proviantmagasingraven Jeg håber at R besinder sig og stopper dette ødelæggende projekt. Broerne vil ødelægge de nuværende muligheder for sejlskibssejlads til og fra Christianshavns Kanal samt tilstødende kanaler. Dette vil ødelægge hele miljøet på Christianshavn, inkl. det nuværende maritime liv med bolværksmatroser etc. Broerne og de tænkte, fortænkte, cykelstier gavner uendelig få og generer mange. Cykelsti-projektet er tydeligvis et af de beskæftigelsesprojekter, for diverse planlæggere som ikke bør gennemføres. Projektet er lige så meningsløst som den snoede asfalterede cykelsti som aldeles ødelæggende slanger sig gennem Nørrebro Parken, hvor cykelstien med større rationale kunne være anlagt på de omkringliggende gader på begge sider af Nørrebro Parken. I dette tilfælde indgår at planlæggerne på længere sigt vil anlægge cykel-hovedveje gennem Christiania, Christianshavns voldanlæg og gennem Kløvermarken. Det bør aldrig tillades. Beboernes interesser i at bevare Lejerbos friarealer for beboerne og undgå uvedkommende trafik bør i allerhøjeste grad respekteres. Jeg har forstået at broerne krænker eksisterende fredninger af kanalerne. Fredningerne bør ikke tilsidesættes, men skal håndhæves. I øvrigt bør det erindres at arbejdet ikke må påbegyndes før Kystdirektoratet har givet endelig tilladelse. Jfr. Transportministerens svar på S 702: http://www.ft.dk/samling/20091/spoergsmaal/s702/svar/676459/782570.pdf http://www.ft.dk/pimage/Tingdok_Archive/2010_01/782570/782570_0001.png med venlig hilsen Lars Vestergaard, Mimersgade 10, 2200 N.