Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 1. maj 2015
Svarnummer:
992

Indsendt af

Lars Lethin

Virksomhed / organisation

Klubben Thomas P. Hejle

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere og andre interessenter. Jeg er ansat som pædagog gennem to år i Klubben Thomas P. Hejle og far til to skønne børn på 2 og 6 år. Jeg finder det af allevigtigste betydning, at pædagoger samt deres ledelse, har mulighed for at have indflydelse på og påvirke egen kultur og værdier i institutionen, fordi dette af min erfaring skaber de mest engagerede medarbejdere. Dette resulterer i større arbejdsglæde og gladere børn. Derfor har jeg valgt at arbejde i en selvejende institution. Her kan jeg opretholde en ordentlig løn og en pædagogisk værdighed, der får mit liv og min familie til at hænge sammen. Før arbejdede jeg i en kommunal (ikke selvejende) institution, hvor midler, arbejdstid og jobsikkerhed hurtigt og effektivt blev skåret væk, med følger som usikkerhed, spekulationer og hastige forandringer, som jo næsten selvskrevet resulterede i medarbejderflugt og hastigt faldende børnetal. Det må ikke ske i Klubben Thomas P. Hejle! Pædagoger og ledelse har opbygget en kultur og organisering som virker, og som vi til stadighed tilpasser vores børn og unges behov! Vi har fået den højeste søgning af børn i lang tid, og dem må vi/I ikke skuffe! Lad os beholde vores status som selvejende institution! Hvis den nye idé til klyngen Indre by/Christianshavn ikke kan indeholde en selvejende klub, så er der plads til os i Østerbro Syd selvejende netværk! Jeg opfordrer til besindighed og til ikke at tage for hurtige beslutninger "ned over hovedet" på dem, som har positive erfaringer på børn/ungeområdet, men at tage dem på råd. I sidste ende er det forældre og børn det går ud over, hvis valgfrihed iblandt forskellige klubbers størrelse, udbud og særpræg forringes. Jeg ønsker et mangfoldigt og motiverende København for mig og mine næste! Kh. Lars Lethin