Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område
Oprettet:
31. oktober 2013
Svarnummer:
23
Indsendt af
Laila Fischer
Virksomhed / organisation
Sundbyøster Skole
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole har følgende at bemærke til forslaget om ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område:
Skønt de økonomiske konsekvenser i den nuværende situation er til at overse for netop vores skole, vil vi ikke undlade at fremhæve vigtigheden af, at såvel teknisk personale som rengøringspersonale har en direkte tilknytning og et indgående kendskab til den enkelte skole. Det øger personalets tilfredshed med arbejdet, det øger elevernes motivation til at udvise ansvar over for deres omgivelser, og det får i det hele taget dagligdagen til at fungere lettere. Det er præcis sådanne faktorer, der giver skoleledelsen mulighed for at fokusere på kernedrift frem for at blive involveret i allehånde praktiske udfordringer.
Laila Fischer, formand for skolebestyrelsen