Oprettet: 7. marts 2010
Svarnummer:
128

Indsendt af

Kirstine Kjær Pedersen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Efter at have arbejdet som Guide ved DFDS canaltours, her jeg tit været stolt over kunne sejle rundt med diverse turister og fortælle sjove og gode historier om Københavns havn. Desværre er der mange, der har taget notits af, at havnen er meget kedelig... Der sker virkelig ikke så meget, så længe vi ikke er i Nyhavn, Chr. havn eller måske Frederiksholms kanal på en rigtig god sommerdag. Omvendt kan man virkelig mærke, hvor meget mere interessant det bliver, når der er liv omkring os på turen, da turisterne her ikke bare ser en by som mange andre, men virkelig ser, hvordan danskerne lever ordet "hygge" fuldt ud. Her tænker jeg især på alle i lystbåde som ligger i Chr. havn, hvor der, om sommeren eller på en god solskinsdag, altid er nogle, som enten bare nyder deres frokost, nyder solen, måske en øl eller deres hobby (Båden og det arbejde, som hører til). Samtidig er det også en fryd at se alle de fremmede flag, der pryder bagenderne på de besøgende både, primært fra Sverige, Tyskland og Holland. Jeg kan på ingen måde forestille mig hvad, der kan opveje denne form for havneliv, eller at det vil kunne fortsætte med diverse broer rundt om i havnen. Jeg kan godt se, at tilgængelighed kan være et godt argument, for beboere på og mulige tilflyttere til Chr. havn. Desværre vil jeg her mene, at det er et argument, som lugter langt væk af dovenskab og muligvis ejendomspriser.