Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Teglværkshavnen - tillæg 4 - lokalplan 310-4
Oprettet:
21. juli 2010
Svarnummer:
2
Indsendt af
Kim Engelbrecht
Postnr.
2450
By
København SV
Høringssvar
I lokalplansforslaget for tillæg 4 er der på side 21 vedrørende detailhandel angivet et område for Bydelscenter på Teglholmen med en gul farve. Dette område går fra Teglholmsgade videre gennem Støberigade og slutter hvor den nye bro til Sluseholmen bliver etableret.
Når jeg så ser på tegning nr. 3 på side 39 omkring anvendelse, kan jeg kun se en enkelt bygning hvor der er krav om publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen og kun yderligere 2 bygninger hvor der er mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen.
Detailhandel er en stor mangel på Teglholmen og der bør derfor i langt højere grad stilles krav om at der etableres publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen langs med Teglholmsgade og Støberigade.
Det er p.t. helt umuligt at få butikker ud på Teglholmen, da der i byggerierne ikke umiddelbert er tænkt på denne type butikslokaler. Disse butikker kan også være med til at give liv på Teglholmen.