Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 3. december 2016
Svarnummer:
74

Indsendt af

Kaja Johnsgård

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Jeg må også tilslutte mig frustrationerne mine naboer har, vedr. lokalplanforslaget for Østre Gasværksgrunden. Det er allerede nu meget trafik i Nyborggade, særlig i myldretiden og ved forestilling i teatret. Den øvre del af nyborggade bliver i dag brugt som en smutvej til Østerbrogade, for de som vil undgå lyskrydset. Hvis det åbnes op for trafik begge veje i Svendborggade, frygter jeg at Svendborggade vil give adgang til, at hele Nyborggade vil blive brugt for at undgå lyskrydset. Dette, samt at Svendborggade/Nyborggade skal være eneste infartsvej til det nye området er meget skræmmende! Har i overhovedet tænkt på os som bor her? En anden ting er at i har planer om at nedlægge legepladsen i Svendborggade, som bliver flittigt brugt af både beboere i området samt institutioner. Dette vil vi blive ret kede af og vil være negativt for området. Vores område her er trygt og meget børnevenligt, og jeres planer med at ødelægge dette er trist. Det er vigtigt at beholde de få grønne områder vi stadig har i byen, så lad Østre Gasværksgrunden være, fokuser på sport og rekreation på grunden. Boligbyggeri er det meget af i Nordhavnen, det er i planlægningen afsat megen plads til det der nede, så det vil være tåpeligt at bruge den lille grønne plads vi har her ved Gasværket til at bygge boligejendomme. Det at grunden er giftig er også bekymrende. Jeg er meget imod lokalplanforslaget, og jeg håber at i vil lytte til alle os beboere i området, som er meget glade for hvordan det er i dag!