Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
20. marts 2013
Svarnummer:
200
Indsendt af
Kai Thaarslund
Postnr.
3070
By
Snekkersten
Høringssvar
Øv for en øvesal
Byens parker bør ikke anvendes som byggegrunde. Og da slet ikke den ældste og den fornemste af dem alle, Kongens Have (inklusive eksercerpladsen).
Den påtænkte ”øvesal” i form af en længebygning med sadeltag med 12 m til kip og med grundplan på størrelse med selve Rosenborg placeret vinkelret på Gothersgade med gavl i bagkant af Gothersgades nordlige fortov vil – uanset hvor fremragende arkitektonisk udtryk det måtte lykkes at bibringe den – fremtræde som et tilfældigt placeret fremmedlegeme på den i øvrigt fuldstændig bygningsfrie strækning af Gothersgade langs haven (lokalplanforslagets forklaringer om at man har sikret diverse sigtelinjer inde i haven, vil ikke kunne bruges til noget af den undrende iagttager af ”øvesalen”).
Projektet bør afvises – ligesom det for få år siden lykkedes at få afvist planerne om opførelse af et 40 m langt menighedshus på Holmens Kirkes grund og tidligere kirkegård ud mod Havnegade.
Venlig hilsen
Kai Thaarslund
trafik- og byplanlægger
Piletoften 9
3070 Snekkersten
20. marts 2013