Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - udvidet høring
Oprettet:
10. november 2013
Svarnummer:
33
Indsendt af
Jytte Bergmann Moll
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
Som næsten-naboer til det planlagte byggeri på Godthåbsvej 205-207 vil jeg hermed protestere over det planlagte byggeri. Vi frygter en alt for stor trafikbelastning på de små veje omkring Godthåbsvej - bl.a. Morsøvej. Her bor mange børnefamilier og ældre og de små veje er "grønne" åndehuller mellem Ring 2 og Godthåbsvej.
Herudover er der masser af tomme butikslokaler på Godthåbsvej; den gamle blokbuster og nordea-filial er nogle af de store. En stor dagligvarebutik vil sandsynligvis ikke tiltrække nye små butikker i de resterende tomme små lokaler. Der er i øvrigt både en Irma, en SuperBest, en fiskehandler, flere blomsterhandlere og en grønthandel indenfor få meter af det planlagte byggeri, så det er ikke fordi vi mangler indkøbsmuligheder.
Vi håber I vælger at droppe kæmpebyggeriet og prioritere at bevare det særkende vores bydel har.
Vh. Jytte og Jakob Bergmann Moll