Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
26. april 2015
Svarnummer:
229
Indsendt af
Julia Kjær Hansen
Virksomhed / organisation
Voldparken Fritidshjem
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Voldparken fritidshjem / Korsager Skole
Jeg har gennemlæst flere af de aktuelle høringssvar. Overvejende hæfter jeg mig ved, at der i debatten er en tone af at det er enten eller - og det er jo sådan set også det høringen spørger til, som jeg har forstået det.
Vil vi have et KKFO fritidstilbud på Korsager skole? Eller kan vi komme med rigtig gode argumenter for at det ikke skal være sådan - altså en selvejende institution?
Men virkeligheden er en anden - det er ikke enten eller. Ofte er man imod forandring fordi vi er bange for det nye.. Og fordi det der allerede eksistrerer fungerer rigtig godt!
Som jeg ser og hører det er det overvejende sådan at de der er på skolens fritter ønsker at fortsætte med KKFO, og en del af os andre; ønsker det vi kender; nemlig at fastholde en selvejende fritter. Fordi vores børn er glade. Fordi vores børn er trygge. Og fordi vi som forældre også er trygge ved at overlade de meget kompetente pædagoger til at aktivere, støtte og passe på vores børn imens vi er på arbejde.
Men, det er jo ikke det det handler om. Altså børnene. Nej det handler bl.a. om de gode argumenter for hvordan ledelses-strukturen kan være bedst i fremtiden på den institution som vores børn skal være på.
Og hvordan har jeg en jordisk chance for oprigtigt at vurdere hvad der er bedst?? Jeg kender ikke til de konsekvenser det kan have.
Jeg vil gerne være positiv og forandringsparat som forælder - i forhold til de tilbud mine børn har og får.
Men, der er bare flere ting der stritter i mig med en ledelsesstruktur på en skole, som også indbefatter timerne efter klokken 14, hvis Korsager skoles fritidstilbud bliver en ren KKFO med en styrende skoleledelse.
Hvordan bliver pengene fordelt til henholdsvis skoletid og fritidstilbudet? Et nyt fanzy ord jeg lige har lært er "skolinisering" - det lyder hen ad som en erstatning af det tidligere "institutionalisering". I mine ører lyder det ikke særlig positiv-ladet. Er det det vi vil med vores børn?
Hvem bestemmer hvordan det skolefaglige læringsmiljø skal prioriteres i forhold til børnenes tid i fritteren? Bliver der overhovedet noget "fritid" til børnene - eller skal de gå i skole fra 8-16 hver dag? Altså, er det bare en måde af realisere helhedsskolen som man først havde tænkt det? Hvad bliver fremtiden? Og hvem har magten?
Hvis man beslutter en en-strenget ledelsestruktur hvor det endeligt og altid er skolelederen der har det sidste ord - hvordan formår fritidslederen så at kæmpe for og realisere de pædagogiske tilbud til børnene, som er rettet mod andet end skolernes læringplaner...?
Børn i dag er stresset af en konstant strukturændring og omorganisering. Vi skal spare spare spare, under dække af visioner? Børnene oplever forandringer hele tiden.
Hvorfor skal hvert årti være præget af enten centralisering eller de-centralisering? Hvorfor kan vi ikke tage den med ro?
Bare i det mindste for vores børns skyld?
Jeg ved det godt! Der er ikke nogen løsning i min skrivelse, vi kan ikke fastholde den struktur der er. Noget bliver ændret, det er allerede besluttet. Jeg er ikke politiker - jeg har bare en mening - og jeg er en bekymret mor.
Giv fritidsledelsen selv-styring. Jeg stemmer for en selvejende instituition til Korsager skole.