Høringssvar vedrørende Grøften tillæg 1 - lokalplan 238-1

Oprettet: 22. januar 2012
Svarnummer:
14

Indsendt af

Jette Schrum

Postnr.

2650

By

Hvidovre

Høringssvar

Kære Aifer Baykal Jeg forstår du mener at placering af 4 vindmøller på Kalvebod syd er en ideel placering. Forståeligt, særligt fordi denne placering jo ikke har nogen betydning af negativ karakter for borgerne i din kommune. Det mener rigtig mange borgere fra Hvidovre derimod ikke. Borgere som bruger området i deres fritid og borgere som jeg selv, som bor i området og som skatter naturen og fuglelivet (som jo er fredet skal du huske). Jeg synes som udgangspunkt at Københavns kommunes mål om at blive CO2 neutrale er et fint mål og hvis vindmøller er vejen frem, ja så er det også fint. Men jeg synes du skal kigge en ekstra gang på landkortet og finde et sted hvor placeringen ikke har så stor negativ indflydelse på almindelige mennesker, som den placeringen du synes er så ideel. Hvis du kigger på de 2 billeder jeg har vedhæftet, vil du se at dine vindmøller vil komme til at ligge lige præcis i min vidunderlige "baghave". Vi er utrolig glade for vores hus, have og udsigten til vandet, som vi har prioriteret højt og investeret rigtig mange penge i. Hvis dine vindmøller bliver placeret som tænkt, vil vi tabe alle de penge vi har sparet sammen for at kunne købe os til vores vandudsigt og det er jo ganske enkelt ikke rimeligt, eller synes du? Hvis du fastholder din placering af vindmøllerne, vil vi gøre krav om erstatning tilsvarende det som vores hus vil falde i værdi i et hussalg. Og det er vi ikke ene om. Jeg vil derfor anbefale dig at indregne erstatningskrav i flercifret millionbeløb i dit kommunebudget. Eller selvfølgelig meget bedre. Find en placering til vindmøllerne ude i vandet som på Avedøreholme eller lign. hvor de ikke genere nogen. Med venlig Jette Schrum