Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

I denne proces er der tre punkter jeg mener er stærkt undervurderet, og som jeg opfordrer forvaltningen og BogU-udvalget at forholde sig til med stor alvor. Punkterne omhandler: 1) selveje, 2) integrerede institutioner og 3) familierne. To af mine børn går på Lundehusskolen og Skrammellegepladsen. Det tredje barn skal de samme steder, som planen er nu. Vi har valgt Lundehssskolen, fordi vi fik muligheden for, at børnene kunne gå Skrammellegepladsen. Skrammellegepladsens styrke er bl.a., at den er selvejende, hvilket vi oplever giver de bedste forudsætninger for udvikling og indflydelse på det pædagogiske miljø og arbejde. Der er indført en note til beslutningsnotatet om, at BogU-udvalget gerne ser, at fritidshjemmene organiseres som selvejende. Det siger jeg ”JA TAK” til og forventer, at det bliver udgangen efter denne høring. Enten med et forpligtende netværk (så 1:1 ledelsesforholdet bevares), eller ved at alle fritidshjemmene bliver selvejende og skaber en netværk. Begge dele er muligt uden juridiske forhindringer. Det er nu besluttet at institutionerne ikke kan være integreret, men at f.eks. Skrammellegepladsen alene skal være fritidshjem – uden klubbørn. Skrammellegepladsen bruger aldersspændet i det daglige pædagogiske arbejde – og det virker fantastisk! – de små børn lærer af de store og de store lærer af de små. Trods skolereformens rammer og en latent forventning om, at fritidsklubberne uddør, vil jeg opfordre til, at man tillader, at Skrammellegepladsen får lov til at bevare det integreret pædagogiske miljø. Det fungerer suverænt - og hvis Skrammellegepladsen selv kan finde en økonomisk ramme, som kan få det til at fungerer, så bør de ha’ lov til det. Lige nu er der cirka 50/50-fordeling imellem frit- og klub-børn – måske kan det lade sig gøre med en 75/25-fordeling? Lad det være op til Skrammellegepladsen at få det til at fungere. En anden ting er, at det vil være en god idé at give omstillingen til den nye struktur god tid. Forandringsprocessen skal sikres et naturligt flow, således at det pædagogiske arbejde forbliver stærkt hele vejen igennem processen og ikke pludseligt mister pusten, fordi politikkerne presser tingene igennem. En sidste vigtig problemstilling, som jeg mener, er glemt i denne proces, er familierne, og hvorledes man tager hensyn til deres muligheder for at være så velfungerende som muligt. Ved at bevare en integreret institution får vi/familierne muligheden for at have børnene samlet et sted – det giver: 1) tryghed for os, 2) bedre samarbejde imellem pædagoger og forældre, 3) bedre muligheder for at søskende kan være sammen i dagtimerne, 4) det hjælper forældrenes logistiske hverdag. Det er sidste er meget banalt og praktisk, men det betyder utrolig meget, hvis forældre skal undgå for meget ”afhentningsstress”, som tager megen tid fra den travle hverdag. Ved at nedlægge det integrerede miljø mener jeg ikke, der er taget hensyn til de nævnte punkter. Omvæltningerne mangler i det hele taget et fokus på ”hvad der er godt for familierne?”, og vores muligheder for at få tingene til at fungere. Hvis man så kunne finde dokumentation eller et pædagogisk argument for at dele børnene, kunne man sige: ”OK, mit barn får et bedre udviklingsmiljø” – Men det er bare ikke tilfældet. Der findes ingen dokumentation for, at det gavner børnene med nedlægning af de integrerede institutioner – Intet! – tænk grundigt over, hvor fastlåst principperne skal udføres, please! MVH Jacob