Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Lundedalsvej 17
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Dispensation fra lokalplanen og høring af lokalplanen Kommunen har skrevet i sit eget materiale "En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse, anvendelse af arealer og andre forhold inden for planens område, som kan være et større byudviklingsområde eller en enkelt ejendom. Ved lokalplanlægning kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet. Det er gennem lokalplaner, kommuneplanens politiske strategi og målsætninger gøres konkrete og bindende for ejerne af ejendommene i lokalplanområdet." Overfor beboerne i Emdrup har kommunen igen vist at det kun gælder små private husejere og ikke ejere af grunde der kan spekuleres i. Vedrørende nabohøringer og information om byggeriet; Den eneste information der har været om byggeriet til beboerne i området er en salgsplanche for rækkehusene. Der har ikke været nogen nabohøring af de berørte ejendomme, hverken emdrupvej 68 der er nabo eller alle de beboere der skal se på byggeriet hver dag fra deres hjem. De eneste kommunen har fundet værdige til en nabohøring er de to naboer hvor kommunen kan være helt sikker på der ikke kommer nogen indsigelse. En masse unge i ungdomsboliger, der jo bor der midlertidigt og har andet for i deres liv end at engagere sig i lokalområdet og en uddannelsesinstitution Alle os der bor her og har vores liv her vi bliver ikke hørt. Hvor er høringen henne i det. Det bliver jo en skinproces. På papiret har der været en nabohøring men det har der jo ikke været i virkeligheden. Hvis man så endelig udviser initiativ og går ind på www.blivhoert.kk.dk under lokalplaner i høring står der heller intet. Man skal ind under andre høringer for at finde den. Så er der klagemulighederne. De er jo reelt ikke eksisterende. Hverken mht afvigelser fra lokalplan eller bevarelse af området som et grønt område. Mht naturen på stedet så har bygherren allerede ryddet grunden så der er ingen træer tilbage. Hvordan det bevares som et grønt område er lidt svært at se når alle træerne fældes og der planlægges en bebyggelsesprocent på 63%. Noget andet er beregningen af bebyggelsesprocenten. Der står at husene er på mellem 138 kvm og at dette medfører en bebyggelses procent på 63%. De såkaldte taghuse er ikke medregnet og ser på tegningen massive ud. På computergrafikken ligner de solfangere? uanset hvilken form de får skal det medregnes i bolig arealet, så der kommer en sandfærdig bebyggelsesprocent. At byggeriet derudover ikke ligner det eksisterende byggeri i materialevalg men kommer til at ligge som en massiv sort klods i et boligområde klods op af en smuk gammelt rød murstensfabriksbygning og i et område iøvrigt bestående af røde og gule murstenshuse og hvide bygninger er så bare synd for os der skal se på det. Det er jo meget moderne med sort skifter. Bare ikke pænt. Som det sidste er der profitten i byggeriet. Grunden inkl fabriksbygning var udbudt til salg for 22 mill. Disse rækkehuse udbydes til salg for 12 x 5.5 mill = 66 mill. Og dertil kommer fabriksbygningen der også kan ombygges til bolig eller kontor. Det kræver ikke meget hovedregning for at se hvad profitten er på boligerne. Som kommunen støtter ved at give køb på lokalplanen. Hvor er de billige boliger til skolelæreren, sygeplejersken og politibetjenten. Her var en grund og en nu forpasset mulighed. En god introduktion til "demokrati" i praksis.