Høringssvar vedrørende Vedr ansøgning om nyt badested i Teglværkshavnen
Oprettet:
23. marts 2017
Svarnummer:
2
Indsendt af
Ivy Holst
Postnr.
2450
By
København
Høringssvar
Som udgangspunkt en fremragende idé.
Men der er også problemer.
Den pavillon, der skal ligge på den brygge, der allerede nu er under opførelse, ønsker bygherren forbeholdt ejendommens beboere. Der vil derfor kun være offentlig adgang til selve træbryggen, ingen café, ishus, omklædningsrum, plads til kajak, boldbane, grillplads eller andre faciliteter.
Et andet problem er størrelsen af træbryggen. Der er nu ved at blive fyldt op Ca 4 meter fra den gamle kaj, og bryggen skal rage yderligere mange meter ud. Det er et meget stort indgreb i vandudsigten fra vores bygning, der også vil blive belastet af trafik til og fra badet, og støj fra samme. Naboen på den anden side vil opleve disse gener i endnu højere grad.
Et andet problem er vandets kvalitet. Der er ingen ordentlig gennemstrømning, så store mængder affald samler sig i netop det hjørne af havnen. Affaldet er muligvis ikke sundhedsskadeligt, men lækkert er det ikke at svømme rundt i.