Høringssvar vedrørende Forslag til nye gadegallerier i København
Oprettet:
30. juni 2014
Svarnummer:
9
Indsendt af
Indre By Lokaludvalg
Virksomhed / organisation
Indre By Lokaludvalg
Postnr.
1466
By
København K
Høringssvar
Kultur- og Fritidsforvaltningen har med svarfrist den 13. august 2014 bedt om gode og konstruktive bud på, hvor der kan skabes nye interessante rammer for kunst i det offentlige rum. Forvaltningen oplyser, at formålet med høringen er at indsamle ideer og forslag, som kan bidrage til anbefalinger til Kultur- og Fritidsudvalget til erstatning af de rammer for kunst i det offentlige rum, som forsvinder ved
udviklingen af Enghave Brygge.
Borgerdialog
Lokaludvalget har med annoncering gjort borgerne opmærksom på muligheden for at kommentere sagen på lokaludvalgets hjemmeside og på bliv hørt-portalen. De kommentarer, som lokaludvalget modtager på sin hjemmeside, sendes til forvaltningen primo august.
Lokaludvalgets holdning
Indre By Lokaludvalg mener ikke, at der bør tillades eller etableres sådanne gadegallerier i Indre By.
Indre By har en del uønsket graffiti og rummer i forvejen fem udsmykkede Byens Hegn.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand