Oprettet: 14. februar 2016
Svarnummer:
9

Indsendt af

Hans Jørgen Knudsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Tankerne omkring arealet ved Bella Center virker spændende, men det er et alvorligt problem, at der ikke tages hensyn til de beboere, der valgte at være pionerer i Ørestad. Da vi købte lejlighed i VM Bjerget lagde vi betydelig vægt på udsigten mod vest og nord ind over København. Ved check af bestående lokalplan blev vi betrygget i, at der ikke var noget at være bange for, idet man langt fra måtte bygge i de højder, der nu tales om (op til 11 etager). Højhuset overfor VM Bjerget bør derfor beskæres markant i højden, og det løser ikke noget at flytte det længere nord på grunden, da det ligeledes vil ødelægge udsigt for VM Bjergets beboere i nordsiden af bygningen. De skyggetegninger der er indgår i det fremlagte materiale virker i øvrigt fejlagtige ud mod Ørestads Boulevard. Skyggen mod øst burde vel påvirkes af, om der er tale om 7 etagers eller 11 etagers bygning.