Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Amager Kulturpunkt - lokalplan 454
Oprettet:
16. august 2010
Svarnummer:
6
Indsendt af
Forældrebestyrelsen I Børnekulturinstitutionen Galaxen
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Med stor interesse har vi læst lokalplansforslaget for Amager Kulturpunkt. Som daglige brugere af Børnekultur Institutionen Galaxen, har vi med særlig interesse læst om forslaget vedrørende nabogrunden Øresundsvej 12.
Vi undrer os, over at man ønsker at fravige det lovmæssige krav om 2½ meters afstand til Galaxens skel (jvf. Byggelovens § 8, stk. 1).
Efter at have gennemlæst lokalplanen flere gange kan vi ikke finde anden begrundelse for dette ønske, andet et at bygherren ønsker en ”tilfredsstillende bebyggelse”. Vi undrer os over, at man ønsker at opføre en 4 etagers bygning på en grund der er for smal.
Det undrer os derudover også, at der ingen tegning findes som kan illustrere konsekvenserne for lys- og skyggeforholdene for vores institutions arealer. Derudover er der spørgsmålet om støjgener fra varetransport, som heller ikke er imødeset i lokalplansforslaget.
Området i starten af Øresundsvej er præget af forskellighed og åbenhed, som det eksempelvis ses i musiktorvet, - og vi kan ikke se hvordan en 4 etagers bygning harmonerer med dette. Tværtimod virker det som en radikal afvigelse fra den udvikling der er tænkt for området.
På baggrund af de oplysninger som findes i lokalplansforslaget på nuværende tidspunkt vil vi derfor gøre indsigelse mod opførelsen af bygningen på Øresundsvej 12.
1. Såfremt grunden er for smal til den ønskede bebyggelse, bør der bygges på en anden og bredere grund.
2. Vi gør derudover indsigelse mod at der ingen beskrivelse/illustration forefindes, som kan kaste lys over konsekvenserne ved fravigelsen om kravet om 2½ meters afstand fra skellet.
På vegne af forældregruppen i Børnekultur Institutionen Galaxen
Forældrebestyrelsen
Anders Samut Birch
Linda Gibson
Michael Wiborg Frederiksen
Mette Green Kjølbye
Angela Juhlin
Anne Gerd Sindballe
Susanne Lassen