Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 18. april 2015
Svarnummer:
80

Indsendt af

Cathrine Marchen Asmussen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Vedrørende Bellahøj Fritidscenter Kære Udvalg Bellahøj Fritidscenter er forbilledelige i forhold til at prioritere deres midler. Jeg ved hvad jeg taler om, da jeg har haft mit yngste barn gående både på skolens KKFO, og dernæst på Bellahøj fritidscenter. Der er en verden til forskel. Bellahøj Fritidscenter prioriterer at have 2 busser til rådighed, som dagligt kører ud med børn til diverse fritidsaktiviteter. Det er helt vildt hvad institutionen tilbyder. Fodbold, badminton, guitar, dans ... der er i omegnen af 15 tilbud, og børnene kan vælge så mange de vil. Tilbud af så høj kvalitet at børnene ikke behøver at gå til noget andet i deres fritid for at blive mødt på deres behov. Det er SÅ smart at fritidsaktiviteterne ekspederes i dagtimerne, hvor børnene alligevel passes, så man som familie har tid til at være sammen efter fritidshjemmet, og ikke skal til at rende til fritidsaktiviter i andre fora. Det virker afstressende på alle parter. Mit barn går blandt andet til ridning i Ballerup. Det betaler vi for - de øvrige tilbud er så vidt jeg ved gratis, så alle kan være med. Ridningen er mit barns ynglings ting, og jeg ville ikke have haft mulighed for at tilbyde det, da jeg ikke ejer en bil. Det er en kæmpe gave. Derudover går hun til guitar. Helt gratis. Noget der normalt er meget dyrt. Og ikke alle har råd til. Det skyldes lederen har ansat en pædagog, der kan lære guitar fra sig. Da mit barn gik på KKFOen, og gik til fritidsaktiviter i andre sammenhænge var vores hverdag langt mere presset. Der er ingen sammenligning. En anden stor forskel er at der på Bellahøj Fritidscenter er meget kort vej til de beslutninger der koster penge. Hvis børnene udtrykker ønske om et nyt spil fx. og ønsket imødekommes, har de det i hånden i løbet af få dage. Forskellen på de to institutioner ligger i at Bellahøj fritidscenter er selvejende og derfor selv kan prioritere deres midler og møde børnenes behov og ønsker meget hurtigt, fordi der er så kort vej til øverste økonomiske myndighed. Jeg håber derfor at det fritidstilbud som gives børnene på Rødkilde skole forsat styres af en selvejende institution, der har mulighed for børnenes behov så effektivt og hurtigt. Og tilbyder de glimrende fritidstilbud, ikke mindst. Bedste hilsner Cathrine Marchen Asmussen