Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Jeg er pædagog i Sct Stefans Fritidscenter børnehave og vil med dette høringssvar argumentere pædaogfagligt for, hvorfor jeg mener at det er meget vigtigt at bevare Sct Stefans Fritidscenter: 1) Sprogstimulering: I børnehaven arbejder vi med sprogstimulering via dialogisk læsning, ordkort, fællessange, sprogstimulerende aktiviteter som vendespil. Desuden forberedelse til skolestart (tal- og ordforståelse) et år inden børnene starter i skole. Vi har i børnehaven valgt at sprogvurdere alle børn når de er 3 og 5 år for at sikre at vi fremmer hvert enkelt barns eventuelle udfordringer inden for f.eks. udtale, sprogforståelse og ordlyde. 2) Inklusion og relationsarbejde: Vores styrke i børnehaven er at vi er normeret til 22 børn og hertil 4 ansatte - to pædagoger og to pædagogmedhjælpere. Vi inddeler ofte børnene i mindre grupper - ud fra enten alder eller relationsgrupper. Dermed er forudsætningerne for at alle medarbejdere har en tæt relation til hver enkelt barn størst muligt. Vi har løbende børnehavemøder, hvor vi gennemgår hvert enkelt barn i børnehaven ud fra relationsskemaer og for nyligt har vi også indført trivselsskemaer. Hermed prioriterer vi både at se på hvert enkelte barns generelle trivsel samt, hvor tæt relation barnet har til en eller flere voksne. For at støtte op om at alle børn er inkluderet i det samlede børnefællesskab i børnehaven laver vi handleplaner der er styret af et børneperspektiv frem for et voksenperspektiv. Vi mener at en anerkendende tilgang til børn hvor fokus er på barnets ressourcer og interesser er grundstenen for at alle børn i deres børnehavetid hos os er i trivsel, opbygger et højt selvværd (og ikke kun høj selvtillid) samt har tætte relationer til flere børn og voksne. 3) Forældresamarbejde: Det helt unikke ved Sct Stefans Fritidscenter børnehave, som jeg ikke tidligere har oplevet i samme grad på nogen andre arbejdspladser, er vores tætte forældresamarbejde. Baggrunden for dette er naturligvis at vi er en så lille institution. Vi prioriterer den daglige dialog med forældrene i hverdagen, enten når forældrene afleverer eller henter deres børn. Her er især vores forebyggende arbejde i spil fordi vi åbent taler med forældrene om hvis der er eventuelle udfordringer i forhold til deres barns trivsel, som vi ønsker at støtte op om i fællesskab med forældrene. Jeg er personligt blev meget rørt over den tillid forældregruppen udviser til vores arbejde og det er nogen gange fantastisk at opleve hvordan der i løbet af få dage kan ske fremskridt hos et barn blot ved at et emne et taget op med forældrene - enten fra deres eller vores side. Denne trivsel hos det enkelte barn påvirker igen det samlede børnefællesskabs trivsel. 4) Humor: Selvom nogle vil sige at humor og ironi ikke hører hjemme i tilgangen til børnehavebørn mener vi at det er en vigtig kompetence at styrke - i hele børnehavebarnets tid hos os. Humor kan tilpasses til alle aldre. Vi differentierer i personalegruppen derfor vores humortilgang ud fra barnets alder og udviklingsmæssige forudsætninger. Ifølge humorforsker Martin Führ er der en klar sammenhæng mellem et barns humoristiske sans og sandsynligheden for at være udsat eller selv deltage i mobning. Kernen er at opdage det enkelte barns unikke humor, men også skabe et fælles "humorsprog". 5) Forebyggende inden for mobning: Vi er ud fra et kursus i Maryfondens "Fri for mobberi" blevet stærkt inspireret af mobbekufferten og er derfor i gang med at implementere den som en del af vores daglige pædagogik i forhold til børnene. Selvom mobning som regel først kommer til udtryk i skoletiden, ser vi børnehavetiden som essentiel i forhold til at forebygge og ruste vores børn til hvordan eventuelle mobbesituationer kan håndteres i skoletiden. Derfor er vi nu allerede begyndt at lave massageøvelser (den man rører ved, mobber man ikke) samt tale om dialogkort, hvor børnene ser et billede af en situation og via åbne spørgsmål kommer til at reflektere over de forskellige roller hver enkelt barn kan have i en konflikt. Vi har desuden talt om ansigtsudtryk ud fra fotografier og hvad disse udtrykker. Hvordan ser man f.eks. ud når man er vred, ked af det, glad osv. Hermed styrkes det enkelte barns empati og forståelse for andre børns indre verdener. 6) Tematisk læreplansarbejde: Vi arbejder ud fra kommunens pejlemærker og de seks læreplanstemaer. Dette både i dagligdagen og ved mere systematisk temaarbejde over måneder. Vores temaer har i løbet af det sidste halve år bl.a. været: Mad (madkultur i andre lande, bordskik, viden om madlavning osv), Fællesskab (her var vi bl.a. på besøg i Børnerådet og høre om børns rettigheder), tårntema og vores kommende tema vil tage udgangspunkt i Fri for mobberi kufferten omhandlende venskaber. Vi har en ugetavle som vi gennemgår hver mandag ved morgensamling for at skabe forudsigelighed og faste rammer for børnene. De ugentlige aktiviteter varierer somme tider, men nogle af de typiske kan være: rytmik i vores rytmikrum, fælles fysiske aktiviteter i vores gymnastiksal, dialogisk læsning på fritidshjemmets lokaler (som vi i børnehaven udnytter at bruge at anvende om formiddagen, hvor fritidshjemsbørnene er i skole), skoleforberedende aktiviteter for de kommende skolestartere og dyrkning af vores økologiske grønsager og krydderurter på tagterrassen i samarbejde med børnene. Desuden er vi uden for hver dag, enten i vores gård, på tagterrassen eller i Nørrebroparken. Tirsdag er vi på tur. Dette kan være lige fra en lokal legeplads til et besøg i et bofællesskab. Med venlig hilsen Carina Christiansen, pædagog i Sct Stefans Fritidscenter børnehave.