Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Forslag til tillæg nr 4 til spildevandsplanen
Oprettet:
27. oktober 2015
Svarnummer:
11
Indsendt af
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Virksomhed / organisation
Erik Fisker, formand, Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gennemgået det udsendte forslag til Tillæg nr. 4 til den gældende Spildevandsplan 2008. Der er ingen af de beskrevne projekter, der befinder sig i vores bydel, men flere af de beskrevne forudsætninger, der indgår i projekterne, vil kunne bruges til skybrudsprojekter i Brønshøj-Husum.
Under punkt 6.1 Afløbssystemet er beskrevet: Endvidere forudsættes det, at Københavns Kommune vil sikre HOFOR adgang til at etablere nedsivningsanlæg på egnede lokaliteter i området, i det omfang bygherrerne ikke på eget initiativ vælger at nedsive regnvandet.
Der er i vores bydel store grønne områder, så som friarealer mellem boligblokke og erstatningsarealer i villakvarterer, som vil kunne udnyttes til nedsivningsanlæg for HOFOR.
Der er i Lokaludvalget stort fokus på at beskytte miljøet i vores søer og vandløb, vi ser det derfor som et skridt på vejen, at der kommer styr på spildevandsforholdene omkring Harrestrup Å.
Under punkt 6.2.1 Aflysning af vandafledningskommissionskendelser på Harrestrup Å. Her er det fint beskrevet, hvordan man kan gøre op med Vandafledningskommissionskendelsernes hidtil gældende regulering af spildevandsforhold omkring Harrestrup Å. Som det er beskrevet har Københavns Kommune og 9 andre kommuner i oplandet indgået en aftale om at optimere udnyttelsen af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet i tilfælde af kraftig regn og derved forebygge oversvømmelser.
Lokaludvalgene i Brønshøj-Husum og Bispebjerg har netop udgivet et rigtigt flot og visionært ideoplæg, der i ord, billeder og kort forklarer alle de gode argumenter for at få udarbejdet en helhedsplan for Utterslev Mose. En helhedsplan, der ikke alene skal have fokus på selve oprensningen, men i lige så høj grad se på hvordan Utterslev Mose kan blive en endnu bedre naturpark for en mangfoldighed af dyr, planter og mennesker. Med budget 16 fulgte 2,1 mio til denne helhedsplan.
En bedre vandkvalitet i Harrestrup Å og en større oppumpning af vand til Vestvolden, vil bringe større gennemstrømning af vand til Utterslev Mose og derved bringe bedre balance i de øvrige søer i København.
Med venlig hilsen
Erik Fisker
Formand Freddy Ingvorsen
Formand for Byudviklingsudvalget