Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
723

Indsendt af

Bjørn Hansen

Virksomhed / organisation

Krudtugle-forældre

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Det virker så tåbeligt at skrive dette, for det er så indlysende. Men here goes: Vores dreng og vores pige ville ikke trives i en institution med 500 børn. Derfor er jeg imod, at de skal stuves sammen med 500 andre børn efter en lang skoledag. Surprice, surprice. Jeg er også imod, at jeg skal frarøves muligheden for at vælge den institution, som passer bedst til mine børn. Jeg er imod, at jeg tvinges til at sende dem i mega-frit. Hvor skal vi sende dem hen, hvis dette bliver vedtaget? Skal de være nøglebørn? Eller i privatskole? Børnene trives bedst i mindre enheder, dokumenterer eksperterne. Hvorfor er det lige, at man ikke lytter til sagkundskaben? Vores børn kommer heller ikke længere til at kunne lege sammen i løbet af dagen – de kommer kun til at lege med børn på præcis deres egen alder. Dette er et tab – for dem som søskende, for os som familie og for forståelsen af andre mennesker. Krudtuglen er en rigtig fin institution på mange måder. Det er derfor vi nøje har udvalgt den som rammen om vores børns barndom. Vent med at træffe en beslutning til planerne om den nye skole er på plads. Hvis dette ikke er muligt, så lav en 1:2 struktur, lad de selvejende institutioner fusionere og blive til 1 enhed på forskellige matrikler. Bevar Krudtuglen. Bevar de små institutioner. Bevar vores frie valg.