Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - udvidet høring
Oprettet:
13. november 2013
Svarnummer:
48
Indsendt af
Annette Jønsson
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
Udvidet høring Godthåbsvej
Jeg har boet på Morsøvej i 10 år og går dagligt med min hund i de hyggelige villaveje i kvarteret. Der er meget, der allerede har ændret sig i den periode, og her tænker jeg på træfældninger, øget trafik, tunge lastbiler og meget hurtige personbliver, der vil op til lyskrydset på Sallingevej.
Her i efteråret er der fældet endnu flere træer og områdets græsplæne, hvor skolens og kvarterets børn spillede fodbold og nød at der var højt til himlen. Nu er der slået barakker op, som skal huse en vuggestue med cykelparkering, asfalt og fliser alle vegne. Ikke mere græs og beplantning.
Da jeg læste om det store byggeri på 22 meter og en kæmpe Fakta, blev jeg rigtig trist. Vi har en Irma, Nette og Superbedst lige om hjørnet, så vi er i den grad dækket ind på shopping området. Hvor i alverden skal de mange biler parkere og hvilke omveje ad de små stille veje mod de vil drøne ned ad på vej hjem. Puha ind til siden med børn, hunde og ældre gangbesværede ellers går det galt.
Så nej tak herfra omkring at ændre lokalplanen. Den er fin som den er og det er vigtigt at passe på den rolige og atraktive kvarter, vi har endnu.
Med venlig hilsen
Annette Jønsson
Morsøvej 34
2720 Vanløse