Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 27. april 2015
Svarnummer:
253

Indsendt af

Anne Louise Vest

Virksomhed / organisation

Sct. Stefans Fritidscenter

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar særligt vedrørende børnehaven på Sct. Stefans Fritidscenter I udkastet vedrørende fremtidens fritidstilbud lægges op til at lukke børnehaven på Sct. Stefans Fritidscenter, selv om fritidshjemmet og klubben fortsætter på samme matrikel. Jeg mener, at dette er i direkte modstrid om målsætningen om at tilbyde et sammenhængende børneliv for vores børn. Ved at have børnehave og fritidshjem i samme institution lettes overgangen på et tidspunkt i børns liv, hvor der sker mange nye ting. Ved at skiftet mellem børnehave og fritidshjem lettes, får barnet mulighed på at fokusere på skolestarten. På Sct. Stefans matrikel vil der forsat kunne være fysisk plads til børnehaven, selvom der som følge af Fremtidens Fritidstilbud vil komme flere fritidshjemsbørn på matriklen. Ydermere vil det være svært at leve op til målsætningen om fuldtidsstillinger til fritidshjempædagogerne, hvis ikke nogle af timerne kan lægges i børnehaven. Fx anvendes nu faste vikarer fra fritidshjemmet en formiddag om ugen, mens børnehavens personale holder planlægningsmøde. Venlig hilsen Anne Louise Vest, mor til et stk. børnehavebarn og et fritidshjems- (snart klub) barn på Sct. Stefans Fritidscenter