Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Amager Kulturpunkt - lokalplan 454
Oprettet:
1. september 2010
Svarnummer:
18
Indsendt af
AB Rugbakken, Øresundsvej 15
Virksomhed / organisation
Andelsboligforeningen Rugbakken
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Svar til høring vedr. lokalplan ved Amager Kulturpunkt Amager 31. august 2010
Vi vi hermed gøre indsigelse mod forslag til bebyggelse på Øresundsvej 12.
Vi er en andelsboligforening, som vil blive meget påvirket at så høj en bebyggelse overfor vores ejendom på på Øresundsvej 15, Saltholmsvej 10+12.
a) Vi er modstandere af endnu et supermarke, idet området er fuldt mættet med supermarkeder, der allerede i dag øger områdets trafik- og støjbelastning i ydertidspunkterne. Det vil gå ud over vore andelshavernes tryghed, idet vi har mange små og nye trafikanter, som dagligt færdes på Øresundsvej og Saltholmsvej.
Vi vil rette jeres opmærksomhed på, at lastbiler ikke bare kan dreje ind på grunden men formentlig skal svinge helt over i modsatte vejbane for at køre ind på det påtænkte p-areal ved siden af bygningen på Øresundsvej 12. Vi er meget bekymrede for den forringelse af trafiksikkerheden, som dette vil føre til, idet vi netop har været glade for de nyanlagte cykelstier. Lastbilerne vil, som vi allerede oplever det i dag, ankomme fra Tyrolsgade og via Saltholmsvej, som allerede er stærkt belastet af uvedkommende gennemkørende trafik.
c) Huset er meget højt på den pågældende placering, og vil stikke op i det lave område, som et uharmonisk fremmedelement mellem Krunch og børnehaverne, der begge er meget lave bebyggelser. Det vil blive et voldsomt dominerende hus i gadebilledet, som helt tager magten fra de gode ting der er under udvikling ved Amager Kulturpunkt.
d) Boligerne vil skygge for vores ejendom, hvilket vil gå hårdt ud over især hjørnelejelighedernes dagslysforhold, idet alle deres opholdsrum vender mod gaden og Øresundsvej. Lejlighederne mister det meste af den morgensol de får i dag, hvorved deres samlede adgang til sol i lejlighederne reduceres væsentligt, idet de ikke får sol fra gårdsiden (hvor lejlighederne kun har et ganske lille køkkenvindue). Vi vil opfordre politikerne til at forlange skyggediagrammer, så skyggeeffekten for vore lejligheder kan vurderes
e) Vi har haft flere henvendelser fra vore andelshavere (modstand mod) vedr. projektets glasfacader og generelle udseende
f) facadeflugten har ligeledes været debatteret, idet beboerne i hjørnelejlighederne netop er bekymrede over skygger fra huset
f) Afstanden til naboejendommene Krunch og børnehaverne på kun én meter går voldsomt ud over deres lysforhold og mulighed for at anvende matriklens arealer nær skel. Derudover reduceres deres lysforhold - både børnehavernes lysforhold og gårdhaven ved Krunch, som er meget anvendt i sommerhalvåret.
Vi håber politikerne tager os og vore andelshaveres bekymringer alvorligt og vil gerne opfordre til at udtage projektet af lokalplanen, til der har været mulighed for at gennemføre en mere omfattende proces, hvor projektet ligesom børnekulturhuset bliver tilpasset de lokale forhold.
Alternativt bør rammerne for projektet forbedres ved at reducere højden og stille krav til materialer og form, så uhensigtsmæssig skyggevirkning og dominans i vores dejlige lokalområde undgås.
På vegne af AB Rugbakken
Bestyrelsen v.
Karsten Hansen, formand
Thomas Thomassen, bestyrelsesmedlem
Ingrid Svenningsen. bestyrelsesmedlem
Lone Pedersen, bestyrelsesmedlem
Helene Skytte Olesen, bestyrelsesmedlem
Per Egelund Nielsen , suppleant