Høringssvar i forbindelse med lokalplan for placering af en specialinstitution på KTK-grunden ved Haraldsgade og Ragnhildgade.
Jeg skriver dette høringssvar, da jeg betragter at valget af placere/bygge en ny specialinstitution ved KTK-grunden hverken tager hensyn til brugerne af specialinstitutionen og brugerne af KTK grunden og os som bor ved siden af KTK grunden.
I lokalplansudkastet står følgende ”. I dag er anvendelsen af KTK-grunden præget af et kreativt miljø, der rummer forskellige kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter” (Side 3). Dvs. at det tydeligt fremgår, at KTK-grunden fremmer et miljø som bruges af flere. Der er både fast etableret kulturelle og fritidstilbuds aktiviteter i området men derudover er der også rigtig mange som dagligt bruger området hele dagen fx til at træne parkour, anden fysisk træning, spille basketball, løbe på rulleskøjter og løbehjul, tegne graffiti, gåtur i området mm. Ergo der er rigtig mange bruger af området. På side 7 i lokal planen står følgende ”Bymiljøet vil ikke blive væsentligt påvirket af etablering af en ny specialinstitution, da denne kun henvender sig til en mindre gruppe brugere, og trafikken ind og ud i området vil ikke blive øget væsentligt” . Så valget er altså at skabe rammer for en mindre gruppe bruger som får konsekvenser for en stor gruppe af brugere? Hvad er argumentationen for denne prioritering?
Det fremgår af lokalplansudkastet, at bymiljøet ikke vil blive påvirket væsentligt af etableringen af en ny specialinstitution. Jeg forstår ikke denne fremlægning når man netop fratager en stor gruppe mennesker for at kunne bruge området som de gør nu. Dermed afskærer Kommunen at børn og unge kan bruge området til at mødes og udfolde sig fysik, samt mulighederne at afholde store arrangementer forsvinder. KTK-grunden bliver brugt af brugere hele året men særligt hele sommer og foråret bruger mange området på deres feriedage og i fritid tiden. Københavns kommune har selv i flere år været med til at arrangere ferie camp på området til stor glæde for børnene i området. Vil der stadig være mulighed for dette? Hvis ikke har byggeriet således en stor negativ konsekvens for området børnemiljø. At der er muligheder for kulturelle og fritidsaktiviteter i et område påvirker i den grad for mig at se bymiljøet. Jeg kan ikke på plantegningen aflæse muligheder for at dette stadig bevares med etableringen af specialinstitutionen.
Det vil også i den grad påvirke bymiljøets udsende at bygge en stor mørk firkantet kasse på hjørnet af området ved siden af ældre bevaringsværdige bygninger (vibekevang kvarteret). Det vil i den grad tage lys med et 3 etageres hus også selvom om det tegnet, at det ikke vil påvirke områdets skyggeforholdene i området.
Det fremgår på side 8 i lokalplanen, at der faktisk forventes en mindre stigning i biltrafikforholdene. Det påvirker vel også et bymiljø, at der kommer en stigning i biltrafik i forbindelse med etableringen af institutionen?
På side 10 i lokalplanen står der at ” brugerne af specialinstitutionen har behov for afskærmning, og bebyggelsen skal understøtte dette uden at fremstå afvisende over for omgivelserne”. Det fremgår altså tydeligt, at brugerne har brug for afskærmning. Så hvad er argumentationen for at placere en specialinstitution (hvor brugerne har behov for afskærmning) et sted med 2 veje på hver sin side af huset – der en del trafik på Haraldsgade, hvor der er cykler og gående som vil gå forbi hen til barndommens land, cykelhandleren mfl. Og hvor der forsat også ska være mulighed for kulturelle og fritidsaktiviteter ? Hvordan tager dette hensyn til specialinstitutionens målgruppe?
D.6 juni 2024 blev spceialanalysen udgivet og i denne står der bla. ”Analysen peger bl.a. på at:
Mange flere børn skal modtage støtte i de almene dagtilbud og -skoler
Segregerede specialtilbud skal begrænses til elever med varige behov for en specialindsats
Der skal være mere sammenhæng og færre overgange i børnenes institutions- og skoleliv
Der skal være flere voksne med specialkompetencer til at løse de lokale opgaver i dagtilbud og skoler”,
Baggrunden for analysen er, at der gennem en årrække har været en stigning i andelen af børn og unge, der henvises til specialtilbud, og at der samtidig er sket en bevægelse mod mere omfattende tilbud, særligt til børn med autisme, ADHD og lignende udfordringer. Samtidig ses en stigende mistrivsel blandt børn og unge, der for nogle kan udvikle sig til så omfattende udfordringer, at flere børn og unge i sidste ende tages ud af de almene fællesskaber for at få særlig støtte i et adskilt tilbud
Udviklingen presser skolernes og daginstitutioners økonomi, men analysen viser, at hvis man investerer i at styrke læringsmiljøerne i almenområdet, så er det muligt, at flere børn kan være, lære og trives der. Til gavn for både det enkelte barn og den samlede børnegruppe i skoler og dagtilbud” Specialanalysen er nu offentliggjort | Intra
Beslutningen om at bygge en specialinstitution på KTK-grunden blev truffet for flere år siden og kommunen må da naturligvis revurderer sin egen beslutning ud fra hvorledes området nu bruges og den specialanalyse som kommunen selv har fortaget.
Det fremgår tydeligt i specialanalysen, at kommunen skal nedjustere sin økonomi ift. etableringen/opretholdelsen af specialinstitutionen hvor der også er taget højde for børneperspektivet. Er der overhovedet brugere til specialinstitutionen når kommunes egen plan er, at børnene skal blive i almene dagtilbud og skoletilbud? Så hvad er jeres argumentation byggeriet af en specialinstitution for KTK-grunden skal fastholdes?
Desuden har fremgår det på kommunens egen hjemmeside at kommunen bliver nødt til at nedjustere antallet af daginstitutionen grundet børnetallet. Der står følgende:
”Hvorfor har man vedtaget at nedjustere antallet af daginstitutionspladser i Københavns Kommune?
Det sker, fordi der i de kommende år samlet set vil være flere institutionspladser end børn. Derfor skal børn og medarbejdere samles på lidt færre lokationer.
Hvad vil der ske, hvis man ikke lukker og nedjusterer antallet af daginstitutionspladser?
Hvis kommunen ikke nedjusterer antallet af daginstitutionspladser, ville kommunen blive nødt til at afskedige medarbejdere. I bund og grund har forvaltningen kun to store udgiftsposter på dagtilbudsområdet: udgifter til bygninger/husleje og løn til personale” Få svar på spørgsmål om nedjusteringer af daginstitutionspladser | Københavns Kommune
Det fremgår altså, at der fremadrettet vil være institution som bliver lukket og nedjusteret samt det endnu en gang fremgår, at der skal spares, da en af forvaltningen store udgiftsposter er til bygning/husleje.
Så det er vel relevant, at I som kommune revurderer jeres beslutning om at bygge en specialinstitution, når der nu i kommune vil være tomme institutioner og tomme pladser i flere institutionen. Når I selv som kommunen fremlægger, at I skal spare og det ønskes at børn med særlige behov skal inkluderes i almene daginstitution giver det simpelt ikke mening, at bruge så mange penge for at bygge en helt ny specialinstitution. Hvor der over i købet skal afsættes ekstra økonomi for at sikre at støjniveauet ikke overstiger det som det må. Og økonomi til at afskærme brugerne fra området for at tage hensyn til målgruppen.
Hvis I i forhold til ovenstående fastholdelse at bygge en specialinstitution på KTK-grunden er jeg spændt på at læse de faglige og økonomiske argumenter for fastholdelse af beslutningen.