Jernbanebyen - lokalplanforslag og kommuneplantillæg

Se venligst vedlagte indsigelse fra Transportministeriet.

Københavns skolehaver ønsker at der i Jernbanebyen, fastsættes et egnet areal på minimum 6000 kvm til etablering af en lokal skolehave til fordel for bydelens børn og unge samt bydelens biodiversitet. En ny skolehave i bydelen kan bl.a. bidrage til øge bydelens andel af grønne arealer og samtidig give bydelens børn og unge en praksisnær uddannelse i naturforståelse og handlekompetence samt bidrage til at opfylde flere af København kommunes målsætninger om mere uddannelse i naturforståelse og mere plads til biodiversitet som beskrevet i 'Københavns strategi for biodiversitet'  samt understøtte ønsket om give elever i Københavns folkeskoler mere viden og handlekompetence ift. klima og grøn omstilling qua 'Handleplan for grøn folkeskole'.  I Københavns skolehaver arbejder vi grundlæggende med at give børn og voksne naturforbundethed, begejstring og praksisnære handlemuligheder i forhold til at deltage i den grønne omstilling. Skolehaverne er et tilbud til alle københavnske børn om at dyrke et lille stykke jord med blomster og grøntsager, enten i fritiden eller som et undervisningstilbud sammen med deres dagtilbud eller skoleklasse. Herudfra undervises børnene i læren om naturens processer, klimaforandringer, biodiversitet og madforståelse. Skolehaverne rummer ikke kun jordlodder med kulturafgrøder, men er små naturoaser i byen, som er rige på biodiversitet, med både frugttræer, stauder, klatreplanter, kompostbunker, fugle, insekter m.m. Københavns Skolehaver er en almennyttig forening, der stammer helt tilbage fra 1903 og har lang erfaring med formidling og udeskoleundervisning. Foreningen driver i dag 8 skolehaver i København med driftstilskud fra KK. Skolehaverne har årligt ca. 40.000 besøgende, hvoraf hovedparten er børn. Foreningen har ca. 100 dedikerede frivillige, som står for tilbuddet til eftermiddags-fritidsholdene, græsslåning, pasning af bistader m.m. Vi tror på at flere lokale skolehaver kan være med til at omstille København i en mere bæredygtig retning, give børn og unge naturforståelse og handlekraft.

Jf. 2 landsretsdomme (V.L.B-1753-08 bilag1 og U.2019.1422 bilag2) kan man max tåle 2½ etage ved siden af eksisterende boliger. Da bygningerne langs Otto Busses Vej bliver væsentlig højere, bør der ikke gives tilladelse til disse. Den bygning, der kommer til at stå syd for Mesterboligen er med sine 5 etager og 19 meter markant højere end de eksisterende bygninger i Den Gule By. Det samme gælder de bygninger ved portnerboligen på 5-6 etager og 21-24 meter. De kommer til at rejse sig som eneste bygninger på over 2 etager i hele den nordvestlige del af bydelen. Skyggediagram i lokalplanen angiver kun skyggen i sommerhalvåret og er ikke retvisende. I vinterhalvåret er skyggerne meget længere og det er vigtigt at der kommer lys til husene i Den Gule By - især om vinteren. DKE (grundejer i Den Gule By) har udarbejdet et skyggediagram for 21. december kl. 12. Her er der massiv skyggepåvirkning. Tidligere og senere på dagen er skyggerne længere og giver mindst lige så stor gene.   Der bør derfor ikke gives tilladelse til at bygge så høje bygninger, da det er imod retspraksis og endvidere også forringer boligerne i Den Gule By væsentligt på grund af voldsom forringelse af mulighed for lys.

Godsbaneterrænet bør udråbes til et grønt kulturarvsområde, placeret på statens top-25-liste over nationale industriminder. Det er en vindersag! Københavns kommune bør ikke lede processen omkring udviklingen af området. Godsbaneterrænet er en sjælden størrelse. Det er meget atypisk at der overhovedet står et statligt område relativt tomt i hovedstaden. Nærmest alene af denne grund bør området ikke bebygges til det såkaldte Jernbanebyen projekt som kommunen (og DSB/Freja Ejendomme) ønsker sig. Eftersom Godsbaneterrænet er statens ejendom, og eftersom det sejler for DSB, og man ikke forstår værdien af området, mener jeg at Kultur- og Miljøministeriet bør lede udviklingen af området. Området bør blive et visionært pojekt med respekt for dyre,- natur,- og menneskeliv i København. Godsbaneterrænet er ligeså lidt et kommunalt anliggende som Frederiksberg have er det for Frederiksberg kommune. Hvorfor griber staten ikke ind? Vi trænger ikke til flere pletskud fra en eller anden beton-bygge-spekulant som kan pumpe flere ejendomsskattekroner ind i en ineffektiv kommunal forvaltning. Vi trænger til rekreative, grønne områder som sikrer biodiversitet, kultur(arv) og natur, samt et område som fungerer som et værn mod fremtidige vandstandsstigninger og oversvømmede kældre. Lad mig minde om at Godsbaneterrænet ligger meget tæt på Københavns havn og at vandet i havnen, angiveligt, i fremtiden vil stige. Godsbaneterrænet kan – udviklet rigtigt – tilbyde mere velfærd, mere trivsel, mere grønt, mere biodiverst, mere fremtidig sikring af miljø, natur og kulturarv, og sågar fungere som unik global placebranding, end nogen i Københavns kommune virker til at kunne forestille sig. Mon ikke ejendomsspekulanterne og kommunen kan finde en mark et eller andet sted og plante deres gyselige beton-byggeprojekter? Området bør bruges til natur og kultur(arv) og fungere som et plaster på såret for alle de byggeprojekter der er gået galt i Københavns kommune de sidste 20 år. Vi vil ikke have mere af det samme. Stop Københavns nedadgående udvikling som snart minder om en forstad til en større russisk betonjungle. På sigt vil Godsbaneterrænet som natur- og kulturavsområde få meget større værdi end simpel ejendomsspekulation kan generere. Området kan, udviklet rigtigt, reducere forsikringsomkostninger ved stormflod (de oversvømmede kældre vi allerede har); det kan skabe en ny, parrallel og ’blød’ infrastruktur hvis man åbner de gamle jernbanespor til de sjællandske stationsbyer og gør dem til cykelstier. Så kan billisterne sidde i kø ude i Folehaven mens elcyklisterne drøner ind på arbejde om morgenen. Dette vil iøvrigt forbedre sammenhængskraften mellem by og land, som hovedstaden vel også bør tage ansvar for, istedet for at udsuge de omkringliggende samfund? Området kan – udviklet rigtigt - højne trivslen og sundheden hos lokalbefolkningen. At få et grønt område er slet ikke prioriteret de sidste 30 år i København. Nej tak til dødssyge altaner man kan sidde og glo på og som ovenikøbet skæmmer de få smukke bygninger vi har tilbage. Giv dog københavnerne et reelt, utæmmet fritidsliv istedet for en hundekurv! Hele København er overeksploiteret med bygningsmasse og belægning og vi har stort set ingen grønne områder. Særligt ikke betragtet i forhold til de andre nordiske hovedstader. Det vil være nærmest gratis at få al den gavn ud af området, som København så inderligt trænger til: Godsbaneterrænet er 555.000 m2 stort (på størrelse med Christianshavn). Omlægges området til kulturarvs- og naturområde vil det kunne ændre København radikalt til gavn for kulturen, biodiversiteten, miljøet, infrastrukturen, traffikalt og klimamæssigt, trivslen blandt beboere og attraktionskraften overfor turister. Kulturminsiteriet bør udråbe Godsbaneterrænet som kulturarvsområde. Fra 2003-2007 udpegede Slots- og kulturstyrelsen selv Godsbaneterrænet på sin top 25 liste over de mest bevaringsværdige industriminder i Danmark. Skal Københavns kommune og DSB/Freja Ejendomme eksloitere området med Jernbanebyen konceptet, bryder de helt enkelt kulturministeriets forvaltningsområdes vurdering af området som bevaringsværdigt. Har kulturminsiteren tænkt sig at tage ansvar for det? Omdannes området til en kulturarvspark og industriminde kan danskerne se, hvordan Danmarks har udviklet sig i moderne tid og dette vil være relevant for hele Danmark. Hvis ingen havde beskyttet Central Park på Manhatten, ville dette grønne frimærke aldrig have overlevet betonjunglens indhug. Vi ved alle hvad Central Park betyder for New York City som placebrand, som rekreativt område for beboerne og som økonomisk værdi for de omkringliggende ejendomme. Her findes listen over nationale industriminder lavet af staten selv, hvor Godsbaneterrænet vurderes som bevaringsværdig: https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/13-jernbanen-mellem-koebenhavn-og-korsoer Borgerne i København og på Vesterbro har stort set ingen rekreative områder og ingen parker til rådighed. Vi savner grønne områder. Lokalbefolkningen har selv udviklet en vision for Godsbaneterrænet som park: https://www.magasinetkbh.dk/vision/vester-remisepark De unge og børnene vil også have rekreative grønne områder: https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=2638 Har disse borgergrupper ikke noget at skulle have sagt? Det virker som en meget skævvreden demokratisk proces at de eneste stakeholders som høres er byggespekulanten (DSB/Freja Ejendomme) selv, samt modtageren af de fremtidige ejendomsskatter (Københavns kommune). Jeg håber virkelig ikke at de utallige høringer som er foregået over de seneste mange år er et skalkeskjul for at udtrætte alle andre stakeholders end de profitorienterede. Godsbaneterrænet er statlig ejendom, dvs. vores alle sammens ejendom. Vi har alle betalt for dette område med vores skattekroner. At det skal monopoliseres af simpel ejendomsspekulation er umoralskt. De bevaringsværdige DSB-bygninger bør således blive stående til kulturelle formål. De gamle togspor ud til de sjællandske byer bør omdannes til cykelstier, så indfaldsvejene ikke belastes og luftforureningen sænkes i byen. Mellem bygningerne bør asfalten brydes op og omdannes til biodiverse områder, skov og natur, gerne med større græssene dyr. Miljøministeriet bør derfor også engagere sig i sagen og ministeren bør udråbe Godsbaneterrænet som biodiverst område. Ministeren ved meget vel at han har hjemmel i lovgivningen til at trække i håndbremsen når den danske natur er truet, og det kan man jo roligt sige at tilfældet er, både lokalt og nationalt. Det kunne et fremtidigt biodiverst område råde bod på. Området har, geografisk, den størrelse som forskningen anbefaler der skal til  - over de 555.000 m2 - for at man kan skabe holdbare økosystemer. Forskningen viser desuden at grønne områder skaber trivsel og livskvalitet: Mennesker samles, de gamle kommer ud og sidder under de træer man kan søge skygge under. Træer og natur reducerer de ’urbane varmeøer’ hvor asfalt, air-condition, biltrafik og udsugningsanlæg gør, at byen ikke kan slippe af med varmen om sommeren. Byen kan heller ikke slippe af med vandet. Grønne områder og træer opsuger det overskydende vand som kloakasystemet og havnen ikke kan opsuge. Vi får at vide at København synker. Vi havde en kæmpe oversvømmelseskatastrofe i nullerne. Det er til dato den største private forsikringsskade i Danmark. Hvem tænker tingene sammen? Sjælland er en ø og, får vi at vide, også et delta hvor vandet kommer indefra og udefra. Vi har brug for grønne områder for at vores by ikke bliver oversvømmet og overophedet. Godsbaneterrænet er det rette sted at lave en snuptagsløsning fordi store dele af København er truet af netop oversvømmelse og varmeøer. Det er næsten gratis at gøre det rigtige. For at opnå alle disse gavnlige effekter som værdiforøger hele hovedstaden og nationen skal der ikke rives bygninger ned. Der skal ikke bygges nyt og miljøet skal ikke belastes. Der skal ikke eksproprieres marker og befolkninger skal ikke flyttes. Nærmest gratis kan området sikre København mod problemer forårsaget af vandstandstigning, det kan fremme biodiversitet, sikre helbred og trivsel hos befolkningen, fremme cyketrafikken, samt, knytte by og land sammen. Med et snuptag – som et grønt kulturarvsområde - kan Godsbaneterænet opfylde EU's Naturgenopretningsforordning (EU's Green Deal). Danmarks hovedstad vil (næsten) kunne leve op til EU’s standarder om ca. 20-30 % grønt, biodiverst område. Danmarks naturfredningsforening vurderer også områdets gavn for miljø, natur og biodiversitet her: https://koebenhavn.dn.dk/departments-media/24997/dn-koebenhavns-hoeringssvar-til-kp2019-ekstrahoering-fini.pdf København bør således få sig et grønt kulturarvsområde hvor både industriminder og natur kan fungere som en samlet park. Eksempler på gavn for hele Danmark og hovedstaden findes her: https://byrummonitor.dk/Debat/art8896837/Bevar-den-sidste-gr%C3%B8nne-lomme-i-K%C3%B8benhavn Lad os nu blive lykkelige! Sarah Holst Kjær, nabo