Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 1. september 2023
Svarnummer:
90

Indsendt af

A klynge I

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi hilser det velkomment, at Københavns kommune ønsker at skabe større forudsigelighed og gennemsigtighed i forhold til institutionernes økonomi.

De 3 modeller:

I A klynge I har vi valgt at komme med nogle generelle betragtninger i forhold til de 3 modeller. Vores fokus er, at den fremtidige budgetmodel, skal komme alle byens børn til gode. Med det nuværende materiale har det ikke være muligt for klyngens bestyrelse, MED-udvalg eller ledelse at gennemskue hvilken model, der vil det. Derfor en række betragtninger i stedet

Minimer usikkerheder på børnetal:

Vi vil opfordre til, at der er fokus på at minimere usikkerheden omkring børnetal, og dermed sikre mindst og lavest mulige afregning på belægningen i forhold til udmeldt budget. Dette for at skabe stabilitet hen over året.

Ledelse:

Der støttes op om at synliggøre bevillingen til ledelse. Der opfordres desuden til, at det samme gælder bevillingen til løsning af administrative opgaver hos AF.

Det er desuden væsentligt, at bevillingen til ledelse ikke afregnes i forhold til belægning. Ledelsesbevillingen bør være konstant hen over året.

Minimumsnormeringer:

Midler til minimumsnormeringer bør tydeligt fremgå af budgettet

Fysiske kompensationer:

Vores anbefaling er, at de fysiske kompensationer fastholdes: Kriterierne bør dog efterses.

En mangfoldig institutionsstruktur

Der opfordres til, at Københavns kommune fastholder et bredt udbud af forskellige institutioner, store, små, flere matrikler, gamle, nye bygninger og at den nye budgetmodel selvfølgelig understøtter dette i et bæredygtigt format for alle.

Belægningsåret:

Belægningsåret følger ikke kalenderåret, som budgettet gør. Der opfordres til, at belægningsåret fremadrettet følger budget- og kalenderåret.

Den nye pladsanvisningsmodel:

Det er uklart, om eller hvilken indflydelse den nye pladsanvisningsmodel får på de tre budgetmodeller.

Småbørnspladser:

Der er stor opbakning til, at småbørnspladser omlægges til vuggestuepladser

En tid med rekrutteringsudfordringer og tomme pladser:

Mange institutioner i Københavns kommune oplever store udfordringer i forhold til rekruttering af uddannet pædagogisk personale, og i forskellige områder er der flere tomme børnegrupper. Der er derfor stort behov for ikke bare en gennemsigtig økonomimodel men også en model, hvis indhold skaber størst mulig forudsigelighed og stabilitet for styring af institutionens budget.

Materialet og høringsfasen:

Materialet, som er sendt i høring, er af de forskellige grupper, som har skullet tage stilling til det, blevet oplevet som tidskrævende at sætte sig ind i samt uoverskueligt. Der opfordres til, at det i fremtidige høringer bliver et mere tilgængeligt materiale, som understøtter af flest mulige, kan gennemskue indholdet.

Herudover er sommerhøringer ikke populære, da det er en vanskelig periode at samles i og få drøftet materialet.

Med venlig hilsen

Forældrebestyrelse, MED-udvalg og Ledelse A klynge I