Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud - høring nr. 2
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar fra Børnehuset Sundby Algård
Omfordeling af midler medfører en stor nedskæring for nogle institutioner
Ifølge de tre forskellige budgetmodeller vil vi i Børnehuset Sundby Algård få en budgetmæssig nedskæring i alle tre modeller.
Model 1 medfører en nedskæring på 381.008 kr.
Model 2 på 467.257 kr.,
Model 3: 348.958 kr. (hhv. 3,5%, 4,3% og 3,2%).
Omlægningen af de socioøkonomiske midler vil vi miste 60.677 kr. i forhold til, hvad vi har fået i år.
Ovenstående nedskæringer i vores og andre institutioners budget kommer oven i eventuelle kapacitetsmæssige nedskæringer, der pt. ser ud til at kunne komme på tale i Amager Vest og på Nørrebro.
Uanset at der i de tre budgetmodeller er tale om en omfordeling af budgetmidler, der ikke har besparelsesmæssigt formål, så vil omfordelingen for nogle institutioner betyde en stor nedskæring som vi skal forholde os til i en tid med rekrutteringsproblemer i forhold til både uddannede pædagoger og ledere.
Omfordelingen sker ud fra en vurdering af, at nogle institutioner har for lidt midler og at andre institutioner har for mange midler. Vi kan godt tilslutte os det første synspunkt, men vi savner empiri for vurderingen af, at nogle institutioner (som fx vores) har for mange budgetmæssige midler.
Generelt om nedskæringers virkning i den nuværende situation
Vi har i institutionerne brug for ro så vi kan bruge kræfterne på at skabe institutioner af høj kvalitet med en tilstrækkelig andel af uddannet personale. Vi skal kunne skabe høj kvalitet for børnene for det har de brug for. Vi skal kunne skaffe uddannede pædagoger, skabe stabilitet samt motivere medarbejdere, der passerer gennem vores huse til at tage en pædagoguddannelse.
De tre modeller
Vi går ind for, at der sikres høj kvalitet for alle børn på tværs af byens store, små og mellemstore institutioner. Det betyder, at vi må gå ind for model to på trods af, at det er den model, der rammer os hårdest. Men som vi ser det vil model 1 og tre have for store konsekvenser for de små og mellemstore institutioner.
Når man skal tilstræbe at sikre lige vilkår for at skabe daginstitutioner af høj kvalitet, bør man blandt andet også kigge på budget til vedligeholdelse i institutioner i ældre 3-mands-lejemål, der har sparsomt med vedligehold fra udlejer og heller ikke dækkes af KEJD. Man bør derudover kigge på institutionernes åbningstid og belægningsgrad igennem dagen generelt og særligt i forhold til institutioner med udvidet åbningstid.
Det vil være vigtigt at undersøge, hvilke institutioner, der lykkes bedst med minimumsnormeringerne. Hvor lykkes det bedst og hvad skal der til for, at minimumsnormeringerne fungerer i praksis? Hvad kræver det af tiltag for at sikre minimumsnormeringer i de københavnske daginstitutioner. Det har ikke forbindelse til de nuværende budgetmodeller, men er et vigtigt emne.
Ud over disse bemærkninger til de 3 modeller og konsekvenser for vores institution tilslutter vi os Børneringen hørringsvar
Med venlig hilsen
Forperson for bestyrelsen
Sanne Lorentzen
Forperson for forældrebestyrelsen
Line Barslund
Institutionsleder
Eva Boserup