Oprettet: 31. august 2023
Svarnummer:
63

Indsendt af

Katrine Møller Bach og Bjarke Kristensen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Vi er forældre til en pige på 3 år, som går i en mindre børnehave.

For os er det enormt værdiskabende, at alle pædagogerne i børnehaven kender os og vores historie. Grundet børnehavens lille størrelse har vi på kort tid lært mange af de andre forældre at kende, hvilket har stor betydning, når vi skal hjælpe børnene med at danne relationer udenfor institutionen. Her mærker vi, hvordan små institutioner skaber værdifulde netværker i lokalmiljøet til gavn for både børn og voksne. Det er desuden tydeligt at mærke, hvordan vores datter efter kort tid i børnehaven kendte alle de andre børn og omvendt, samt hurtigt blev tryg ved alle ansatte voksne. Vi er sikre på, at alt dette kun muliggøres, fordi børnehaven har den fantastiske, lille størrelse, som den har. 

Vi krydser vores fingre for, at I vil vælge budgetmodel 2, da denne bedst anerkender værdien af de små institutioner. Vi er nervøse for de konsekvenser, det måtte have. hvis model 1 eller 3 bliver valgt.

Venlig hilsen,
Bjarke og Katrine