Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud - høring nr. 2
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Vi peger på model 2
Ved læsning af de 3 budgetmodeller og en ny model for tildeling af ESCS-midler, synes de at give mening på hver sin måde og tage højde for nogle væsentlige områder, men det er desværre også let at forestille sig, at model 1 og 3 vil have nogle alvorlige konsekvenser for de mindre institutioner og ramme kvaliteten af dagtilbudet - særligt på det pædagogiske timeantal.
Det vil i den virkelige og praktiske hverdag ude i børnehaven skabe færre ressourcer til kerneopgaven; at tilbyde tryghed, nærhed og understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling i hele åbningstiden.
Som forældre til et barn i Rosenborg Frihavn (og jeg som tidligere PPR-psykolog), er valget af børnehave netop faldet på en mindre institution, som formår at strække deres - i øvrigt allerede begrænsede - ressourcer ud på en måde, som tilgodeser børnenes læring, trivsel og udvikling. De pædagogiske tilsynsrapporter bekræfter også dette.
Som forældre oplever vi, at vores barn trives i en mindre institution af overskuelig størrelse, hvor det pædagogiske personale også har mulighed for at inddele i mindre grupper og lave relevante aktiviteter med børnene, som understøtter deres udvikling.
Vi oplever et engageret personale, som formår at skabe tryghed for børnene. En vigtig forudsætning for børnenes trivsel.
Vi er stærkt bekymrede for, at model 1 og 3 vil have store konsekvenser for og ramme det pædagogiske timeantal og dermed betyde kompromis med kvaliteten af personalets arbejdsvilkår og børnenes dagligdag.
Model 1 og 3 vil gøre det svært for de mindre institutioner at kunne levere den tilstrækkelige pædagogiske kvalitet og de vil i værste fald have svært ved at overleve.
Derfor peger vi på Model 2, som i højere grad tilgodeser virkeligheden og den nære praksis ude i de mindre institutioner.
Jakob Meesenburg og Camilla Westh