Oprettet: 25. august 2023
Svarnummer:
3

Indsendt af

Kasper Nielsen

Virksomhed / organisation

Forældrebestyrelsen til Klynge A i Brønshøj/Husum

Postnr.

2700

By

København

Høringssvar

Til forvaltningen
 
Forældrebestyrelsen er glade for igen at kunne give bemærkninger til en ny budgetmodel. Vores bemærkninger til den justerede model i forhold til første høringsrunde følger nedenfor.
 
Forældrebestyrelsen er meget glade for, at elementet med at opdatere beregningsgrundlaget og udmøntningen af bevillingen til sociale normeringer fastholdes. For os at se er dette det væsentligste og mest positive aspekt ved modellen. Derfor vil vi også gengive et uddrag af vores første høringssvar netop vedrørende dette element:
 
Vi tror på, at anvendelsen af ESCS-metodikken i langt højere grad end det er tilfældet i dag, vil sikre, at institutioner med en stor andel af børn med fx sproglige udfordringer, vil få den økonomiske hjælp og sikkerhed, som er nødvendig for at prioritere den pædagogiske kvalitet, som børnene har brug for. Institutionerne i vores klynge hører til dem, der har en større andel af børn med sproglige og sociale udfordringer. På trods af dette har dele af klyngen alligevel tidligere oplevet, at få nedjusteret budgettet for sociale normeringer betragteligt under den nuværende budgetmodel, nærmest fra den ene dag til den anden med fyring af personale til følge. Sådanne mekanismer er meget uhensigtsmæssige for institutioner i de mere udsatte dele af kommunen, da det har en afledt effekt på børnenes videre færd i folkeskolen også. En stor andel af børnene der går i Klynge A går videre i folkeskole på henholdsvis Korsager Skole og Tingbjerg Skole, og der er ingen tvivl om, at børnenes faglige og mentale trivsel i skolen er betinget af, at de i deres tid i daginstitution har fået den eventuelle støtte de har behov for. Vi tror på at den nye model vil være en væsentlig forbedring af den økonomiske prioritering af netop denne støtte.
 
Slutteligt vil vi bemærke, at det er fornuftigt at der opereres med en indfasningsplan, der gør det nemmere for alle institutioner at vende sig til de nye vilkår der følger af den nye budgetmodel.
 
I ønskes en god dag.

Mvh Forældrebestyrelsen til Klynge A i Brønshøj/Husum